Lermineraler og silici i kalkreservoirer i relation til reservoiregenskaber

Skrivekridts reservoir kvalitet og styrke relateres ofte til indholdet af den uopløselige rest (ler og kvarts). Det har vist sig, at store mængder kvarts (op til 60% af bjergarten) kan indgå i reservoirkalken uden at der sker en markant ændrig i porøsitet, men medføre et ændret styrkeforhold for bjergarten. Undersøgelser har i 1997 vist, at det store kvartsindhold kan hidrøre fra udfældning af abiogen silica af nannostørrelse. Ligeledes har undersøgelser vist, at indholdet af større kvartskorn tilsyneladende kan korreleres til lermineralogien, således at et højt indhold af store kvartskorn falder sammen med kaolinit og et lavt indhold med smektit. Smektit og smektitveksellags mineraler kan give væsentlige informationer om diagenetiske forhold, mens kaolinit primært er detritalt og stammer fra forvitring på nærtliggende højderygge. Det vil sige, at lokale strukturelle forhold kan føre til specielle reservoirbetingelser i et begrænset område. Projektets primære mål vil være, ud fra en mineralogisk analyse, at kortlægge områder og stratigrafiske intervaller med de forskellige former for ler og kvarts. Lermineralogien vil, i samarbejde med den førende expertgruppe fra det russiske Academy of Science, blive brugt til at underbygge den diagenetiske historie for kalken samt relatere indholdet og sammensætning af lermineraler og kvarts til reservoiregenskaber (herunder styrkeforhold). Et sekundært formål vil være at sammenholde den lermineralogiske variation og de diagenetiske forhold med cyclicitet og magnetisk susceptibilitet