Bæredygtig udnyttelse af danske skovressourcer til energiformål
Jordbundens kulstofpulje er bestemt af både tilførslen af organisk stof og omsætningshastigheden af dette i jordbunden. Da omsætningstiden kan være meget langvarig (>100 år), ændrer jordbundens kulstofpulje sig meget langsomt som følge af indgreb i forhold, der styrer tilførsel og omsætning af organisk stof. Konsekvenserne for jordbundens kulstoflager af intensiveret udtag af biomasse fra skovbevoksninger bør derfor anskues over lange tidsrum. Dette gør det meget vanskeligt indenfor et projekts tidshorisont af belyse konsekvenserne fra jordbundens kulstof ved analyse af eksisterende forsøg i skov. Det har dog været muligt blandt FSLs langsigtede forsøg at finde forsøgsanlæg, der i nogen grad har kunnet belyse problemstillingen. Projektet har bestået af 3 dele: 1) En gennemgang af litteratur om indflydelse af intensiveret udtag af biomasse fra skovbevoksninger på jordens kulstoflager. 2) Evaluering af to feltforsøg til sammenligning af effekter på jordens kulstoflager af heltræhugst og konventionel stammehugst. 3) Anvendelse af model for jordens kulstoflager, herunder anlæg af forsøg, der kan understøtte resultatet for danske forhold. Litteraturgennemgangen har vist, at tidligere gennemførte studier ikke har fundet en generel, tydelig nedgang i jordbundens kulstoflager som følge af heltræhugst målt i forhold til konventionel stammehugst. Der har i visse studier været tendens til et midlertidigt fald i jordbundens kulstoflager, men enten har faldet være meget begrænset, eller også har undersøgelserne vist faldende kulstofindhold i jordbunden på en lokalitet og uændrede forhold på en anden lokalitet. Flere af undersøgelserne har desuden været med kort tidsperspektiv (
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
No entries available. |
Kontakt
Hørsholm Kongevej 11
DK-2970 Hørsholm, Denmark
Heding, Niels (forskningsleder), 45763200, NIH@FSL.DK
Øvr. Partnere: