Værktøj for pumpevalg - overvågning og renovering

Det er konstateret at en forhøjelse af fremløbstemperaturen ikke medfører den forventede virkning i retning af kraftigt reduceret flow og øget afkøling i anlæg og for centralen.

Tværtimod: Returtemperaturen stiger, flowet i varmeanlægget er næsten konstant og varmeeffekten stiger med mere end 1 procent pr. grad. Dette betyder for det undersøgte to-strengsanlæg, at termostaterne har en langt mindre indflydelse på reguleringen af varmeanlægget end forventet.

Der er ikke noget, der tyder på at dette anlæg er specielt eller specielt dårligt i opbygning og indregulering. Den statiske og dynamiske opførsel af et stort varmeanlæg er således betydeligt mere kompliceret end svarende til den almindelige opfattelse.

Der kan vindes erkendelse ved udforskning de store varmeanlæg, der kan give anledning til energibesparelser, men som foreløbige konklusioner af dette eksperiment findes:

1. Radiatortermostater ser ud til at have kun ringe varmeregulerende virkning i anlægget. Langt størstedelen af reguleringen må antages at skyldes åbning og lukning af radiatorer.
2. Energibesparelser skal findes ved forbedret indregulering af anlæggene samt finindstilling og trimning af klimastyringens varmekurve.
3. Forsøg på at forbedre anlæggenes afkølingsforhold ved at hæve fremløbstemperaturen, der virker for en enkelt radiator er meget risikable mht. til energiforbrug.
4. Det er nødvendigt at sænke fremløbstemperaturen mest muligt, selvom det yderligere betyder at termostaternes proportionalbånd øges.

At ovenstående ikke nødvendigvis er naturlove, dvs. at der ved en god beboerinformation og beboerinstruktion, samt ved indregulering og justering af anlæggene og automatik kan opnås en reguleringsfunktion i anlægget, der kan give energibesparelser.