Karakterisering af ultrafine partikler fra decentrale kraftvarmeværker
Projektet omhandlede karakterisering af partikler fra ni danske kraftvarmeværker. De udvalgte anlæg var: Tre affaldsfyrede, to biomassefyrede, to gasfyrede og et dieselfyret anlæg. Resultaterne viser, at emissionen af fine og ultrafine partikler fra de affaldsfyrede anlæg var meget lav. Det skyldes brugen af effektive posefiltre og elektrostatiske filtre pa denne type anlæg. Der var en tydelig opkoncentrering af metaller for partikler fra både de affalds- og biomassefyrede anlæg. Partiklerne fra affaldsanlæggene havde generelt en krystallinsk og porøs struktur. Der var en relativt høj andel af K og Na i partiklerne mellem 0,1 #mu#m og 1 #mu#m. Kulstof og i mindre omfang ilt er de dominerende grundstoffer i partikler fra de biomasse-, gas- og dieselfyrede anlæg. Partikler fra de gas- og dieselfyrede anlæg udgøres overvejende af større eller mindre sodpartikler med en diameter på 0,03-0,05 #mu#m. I projektet blev målt et stort antal partikler i emissionen fra de kraftvarmeværker, der bruger gasmotorer. Det skyldes formentlig anvendelse af smøreolie i gasmotorerne. Analysen af partikler fra de gasfyrede anlæg viste, at sodpartiklerne med en diameter på mellem 0,15 #mu#m - 1,5 #mu#m kunne være såvel massive som hule. Hule sodpartikler fra denne type anlæg er ikke fundet beskrevet i litteraturen. De massive partikler bestod af en fast kerne af kulstof med en overflade, der formodentlig består af organiske stoffer, dannet ved kondensation under forbrændingsprocessen. (Forskning i Bioenergi nr. 31, marts 2010)
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
DANSK GASTEKNISK CENTER A/S | ||
Aarhus Universitet |
Kontakt
Park Alle 345
DK-2605 Glostrup
www.force.dk
Tlf.: 43267000