Intelligent fjernstyring af individuelle varmepumper
I ForskEL-projektet ”Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper” (IFIV) er der udviklet en styring til varmepumper, som er et gennembrud for den direkte styringsmetode. Med en modelbaseret styring er det i fire huse vist, at det er muligt at forbruge el efter spotpriserne uden at det påvirker komforten for husejerne væsentligt. I projektet er der udviklet en VPP-server, hvor mange varmepumper styres som én enhed. Algoritmerne i en hussimulator beregner det forventede varmeforbrug og dermed elforbrug i de enkelte huse og timer i på baggrund af husets termodynamiske egenskaber dvs. varmetab, tidskonstant og akkumuleringsevne i tank eller konstruktion, antal beboere, forbrugsvaner, lokale vejrprognoser for sol og udetemperatur samt beboernes krav til indetemperatur og et bånd som temperaturen kan svinge indenfor.
På baggrund af forventet varmeforbrug og spotpriserne beregnes en optimal plan for den enkelte varmepumpes kørsel som anvendes til indkøb på NordPool. Efter handel opdateres planen for varmepumperne hver time på baggrund af det faktiske varmeforbrug, der kan ændres pga. et andet forbrugsmønster end forventet. Herudover beregnes en fleksibilitet for varmepumperne, hvilket giver mulighed for at levere regulerkraft.
Projektet har understøttet udviklingen af en standard omkring fjernstyringen ved intelligent elforbrug.
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
NEAS ENERGY A/S | 1.19 mio. | 0.57 mio. |
Energitjenesten | 0.69 mio. | 0.40 mio. |
EURISCO ApS | 0.85 mio. | 0.36 mio. |
Neogrid Technologies | 1.23 mio. | 0.39 mio. |
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) | 1.03 mio. | 0.00 mio. |
Kontakt
Nordjysk Elhandel A/S
Skelagervej 1
DK-9000 Aalborg
www.neas.dk
Tlf. 40563607