Flis og brændselskarakterisering

Med Herningværkets slutoverhedningstemperatur på 525 deg. C er der en potentiels risiko for øget korrosion, såfremt der afsættes alkalichlorid på overhedeoverfladerne. Risikoen for korrosion på Herningværket er baseret på det foreslåede kedeldesign samt den indsamlede viden. Konklusionen er, at såfremt der bindes klorider i belægninger, kan der forventes en relativ kort levetid af overhederne på ca. to år. Det vil dog være muligt at påvirke belægningssammensætningen, gennem påvirkning af forbrændingsforholdene, tilsætning af additiver eller forudskilning af flisens grønne fraktion. Som forventet er der stor mellem sammensætningen af ved og bark, idet indholdet af mineralske bestanddele er lavt i ved og højt i bark. Klorindholdet er lidt højere i bark end i ved. Dette understøttes af analyser udført på brændselsprøver af grøn fraktion fra Enstedværkets fliskedel i forbindelse med undersøgelserne foretaget i forbindelse med den omfattende korrosion, der blev konstateret i år 2000. Disse undersøgelser viste indhold i størrelsesordenen 0,05-0,15 wt-%. Klorindholdet i flis er ujævnt fordelt og findes først og fremmest i vækstlagene, det vil sige de grønne dele samt barken. Årsagen til at klor er opkoncentreret i vækstlagene er, at de levende celler behøver kalium. Kalium er ofte bundet til klorid, men kan dog også være bundet til andre anioner som sulfat. Der kan herudover forekomme en række unormale situationer, der kan give anledning til særdeles høje kloridkoncentrationer. Sådanne tilfælde er: Overrisling af flis med saltvand eller andet klorholdigt vand for at holde flisen fugtig og mindre støvende samt iblanding af affald i træaffaldsprodukter. Det er derfor forsøgt at sammenfatte viden om brændsler og erfaringer med de fyringstekniske forhold på anlæggene i relation til observerede korrosionsproblemer. Erfaringer fra udlandet og fra den aktuelle sag i flisoverhederen på EV3 er inddraget i vurderingen. Det viser sig, at korrosion er et udbredt problem i flisfyrede anlæg, og at belægningernes sammensætning svarer nogenlunde til det, der observeres ved halmfyring, det vil sige med et højt indhold af kaliumklorid og kaliumsulfat. I forhold til de omfattende korrosionsproblemer på Enstedværkets flisoverheder er Herningværket begunstiget af et bedre kedeldesign med en fyrrumsindsnævring over risten, en lav flisandel ved høj last og lavere overfladetemperaturer. Det er dog et åbent spørgsmål, om kaliumklorid helt kan undgås. Såfremt klorider forekommer i belægningerne, kan der forekomme korrosion ved temperaturer over ca. 500 deg. C, med de er kraftigere ved højere temperaturer. Som træressource indgår såvel almindelig skovflis som træaffaldsfraktioner fra industrien, der kan indeholde fremmedstoffer, der kan påvirke korrosionsforholdene i kedlen samt nyttiggørelsen af flisasken. Skovflisen kan bestå af alt fra næsten rent vedflis til flis med store andele af småkviste med nåle og blade. De levende dele af træet vil indeholde den største andel klorid. Træaffaldsfraktionerne vil stamme fra produktion og bearbejdning af rent limet træ med maksimalt 1 vægt-% lim, der, i henhold til 'Bekendtgørelse om biomasseaffald', kan anvendes uden kommunal anvisning på Herningværket. Det er spørgsmålet, om ovennævnte krav altid vil kunne overholdes, eller der uforvarende kan modtages affald med højere indhold. Med henblik på at fange flistyper med højt kloridindhold er der udviklet en metode til at fange disse ved leveringen