Udvikling og demonstration af finansierings- og incitamentsstruktur til energioptimering af erhvervsbygninger med lejemål

Gennem projektperioden har projektgruppen udarbejdet forskelligt materiale der kan benyttes i forbindelse med indgåelse af kontrakt mellem ejer og lejere.

• Proces for energioptimering
• Beregningsværktøj til kortlægning af pengestrømme for både ejer og lejer ved energioptimering
• Vejledning til beregningsværktøj 
• Oversigt over elementer der skal indeholdes i et tillæg til lejekontrakt ved energioptimering

Pilotbygning

Det har i nærværende projekt ikke været muligt at finde en pilotbygning som kunne benyttes som case for indgåelse af en aftale vedr. energioptimering mellem ejer og lejere i en erhvervsudlejningsejendom. Dette henleder til, om projektet i virkeligheden har adresseret den rigtige problemstilling.

Identificerede barrierer

Projektgruppen var i starten af projektperioden af den opfattelse, at barrieren i forhold til energioptimering i erhvervsbygninger var indgåelse af aftale mellem ejer og lejere. Siden projektet ikke er kommet til det punkt, må der ligge en barriere tidligere i forløbet. De største barrierer er kort listet nedenfor.

• Utryghed omkring hvorvidt projekterede investeringer og besparelser er overensstemmende med det realiserede.
• Bygningsejere har ofte en lang beslutningsproces – før der igangsættes en energiscreening
• Beslutning vedr. energioptimering skal der oftest være enighed om gennem hele organisationen.
• Usikkerhed om hvordan bygningen fungerer efter endt energioptimering.
• Uvidenhed om rentabilitet af energioptimering.

Derudover har projektgruppen i nærværende projekt været i tæt dialog med bygningsejerne, og har stort set ikke været i dialog med lejerne. Det kan vise sig, at det er lejerne der kan få tingene til at ske, hvorfor der bør indledes en dialog med denne part.

Case for energioptimering

For at skabe tryghed omkring realiserbarheden af projekterede energioptimeringsprojekter, er det vigtigt at der udarbejdes case-eksempler der understøtter dette. I nærværende afrapportering er indeholdt en case der netop viser de projekterede og realiserede investeringer og besparelser.

Øvrige gevinster

Ud over den økonomiske gevinst som både ejer og lejer opnår ved energioptimering, er der en række følgegevinster, som bestemt også er relevante at overveje i en energioptimeringsproces.

Bedre indeklima

Ved energioptimering af en ejendom er det vigtigt at vurdere hvordan dette vil påvirke indeklimaet i en bygning. Med fokus herpå, er det muligt endda at øge standarden af indeklimaet, hvilket kan bidrage til bedre trivsel for brugerne af ejendommen.

Øget bygningsværdi

Stadig flere lejere er bevidste om driftsøkonomien af lejemål, og efterspørger i stigende grad erhvervslejemål med lave forbrugsomkostninger og dermed også mindre miljøpåvirkning. En amerikansk analyse konkluderer, at der på nogle markeder ses en tydelig sammenhæng i ejendomsværdien af hhv. ejendomme der er bæredygtige og ejendomme der ikke er. På markeder med en stor andel bæredygtige ejendomme ses en tendens til at der gives en såkaldt "brun rabat" til lejemål der ikke er bæredygtige, hvilket betyder en billigere husleje for en lejer end den gennemsnitlige markedsleje. Dermed kan en bygningsejer se frem til at eje en bygning der opnår en større ejendomsværdi end lignende bygninger, såfremt der er fokus på bæredygtighed og herunder energiforbrug. Op mod 79 % af adspurgte bygningsejere forventer at miljørigtige ejendomme vil tiltrække flere lejere.

Bedre kendskab til drift af bygningen

Når der foretages en dybdegående energiscreening kommer energikonsulenterne rundt i hele bygningen, og danner sig et fuldkomment overblik over den. Dermed kortlægges den nuværende driftsstrategi for de enkelte installationer, hvilket kan være en øjenåbner for den driftsansvarlige i bygningen. Ved komplekse installationer har den driftsansvarlige ofte et godt overblik over hvordan den enkelte installation driftes, men det er ikke altid der er dannet et fuldstændigt overblik over hvordan installationerne påvirker hinanden. Denne viden kan skabe stor værdi for den fremtidige drift.