Partnerskab for Bølgekraft- Roadmaps. (EUDP-13-l)
Partnerskabet for Bølgekraft blev etableret under EUDP projektet ”Ny strategi for bølgekraft gennem industrielt partnerskab” i 2011. Herunder blev der udarbejdet en ny strategi for udvikling og demonstration af bølgekraft i Danmark. I strategien blev de væsentligste fælles indsatsområder beskrevet, som partnerskabet anser nødvendige for den videre udvikling af bølgekraftområde. Formål: Med denne ansøgning vil Partnerskabet konsolidere og mere detaljeret beskrive, hvorledes de prioriterede indsatsområder kan realiseres og udvikles gennem en række forsknings-, udviklings- og testaktiviteter. De enkelte aktiviteters formål og indbyrdes relationer beskrives, herunder de enkelte aktiviteters udfordringer, økonomiske og tidsmæssige aspekter. Roadmaps for teknologiudvikling: Målet hermed er at udarbejde roadmaps for teknologiudvikling indenfor følgende 4 områder: Forankringssystemer – PTOsystemer – El-transmissioner fra flydende anlæg til havbund – Materialer og komponenter. Formålet med at udarbejde roadmaps er at få et værktøj til at koordinere og målrette forsknings-, udviklings-og testaktiviteter. På denne måde sikres det, at ressourcer (økonomiske og knowhow) anvendes hensigtsmæssigt og med størst mulig fremdrift til følge. Indenfor hvert af de 4 områder, skal der tages udgangspunkt i det nuværende teknologiniveau og derfra skal det skitseres, hvilke aktiviteter (forskning, udvikling og test) der er nødvendige for at nå frem til det ønskede teknologiniveau i f.eks. 2020. Roadmaps kan således anvendes til at prioritere og koordinere teknologiudviklingsprojekter. Partnerskabs workshops Invitere partnerskabets medlemmer og andre relevante aktører til fire workshops/seminarer i projekt perioden omkring udviklingsområdet, og i fælleskab definere de udviklingsprojekter som beskrives i roadmaps. Herudover er det formålet med partnerskabsmøderne at få skabt kompetente konsortier (mellem flere udviklere og i samarbejde med anden relevant faglig ekspertise på områderne), der fremadrettet kan drive udviklingsarbejdet vedrørende de prioriterede emner.
Partnerskabet for Bølgekraft har udarbejdet Roadmaps for bølgeenergi i Danmark. Målet med disse Roadmaps er, at hjælpe den spirende bølgekraftsektor i Danmark med at udvikle kosteffektive bølgekraftløsninger. Roadmaps bygger på Partnerskabets langsigtede vision for den danske bølgeenergisektor om at bølgekraftteknologierne senest i 2030 skal være kosteffekter og bæredygtige i henhold til vedvarende elektricitetsproduktion. Grundet store omkostninger ved større bølgekraftanlæg, med erfaringer fra bl.a. UK og Australien, anbefaler Partnerskabet at der sker en trinvis udvikling af et bølgekraftanlæg. Der er identificeret fire specifikke områder inden for teknologien, så er kritiske for udviklingen af et anlæg. Det er fortøjningsløsningen, Power Take-Off, overførslen af energien og materialer til strukturen, som alle uddybes i Roadmap.
Key figures
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
DanWEC Fonden | 0.24 mio. | 0.16 mio. |
(KN)Development | 0.19 mio. | 0.13 mio. |
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) | 0.19 mio. | 0.03 mio. |
OCD | 0.09 mio. | 0.06 mio. |
WAVE STAR A/S | 0.13 mio. | 0.09 mio. |
RESEN ENERGY ApS | 0.13 mio. | 0.09 mio. |
WAVE DRAGON ApS | 0.13 mio. | 0.09 mio. |
Crestwing Aps | 0.13 mio. | 0.09 mio. |
WEPTOS A/S | 0.06 mio. | 0.04 mio. |
FLOATING POWER PLANT A/S | 0.06 mio. | 0.04 mio. |