KDFuelCell - Komponenter og materialer til elektrokemisk energikonvertering

Projektet KDFuelCell er et Koreansk-Dansk samarbejde om udvikling af højtemperatur PEM brændselsceller. Dette er et meget aktivt forskningsområde i begge lande. Fokus er på de centrale komponenter, nemlig den ionlendende membran, der adskiller elektroderne samt katalysatorerne, der får de elektrokemiske processer til at forløbe, med så små tab som muligt.
Projektets kerne var udvikling af materialer til elektrokemiske celler, særligt ionledende membraner og katalysatorer. Det gennemførtes som et bilateralt projekt med en række forskningsinstitutioner og universiteter i Sydkorea. Nye ionledende membranmaterialer er udviklet og testet, bl.a. en ny forgrenet polymer af typen polybenzimidazole. På katalysatorområdet er der arbejdet med overfladeforhold og forskellige platinlegeringer, og øget oxygenreduktionsaktivitet et påvist med ”near-surface alloys” af kobber.
Projektbeskrivelse

Projektet KDFuelCell drejer sig om et Koreansk-Dansk samarbejde om udvikling af højtemperatur PEM brændselsceller. Dette er et meget aktivt forskningsområde i begge lande. Fokus er på de centrale komponenter, nemlig den ionlendende membran, der adskiller elektroderne samt katalysatorerne, der får de elektrokemiske processer til at forløbe, med så små tab som muligt. Det er håbet, at forskere i de to lande sammen kan udvikle bedre og billigere komponenter og dermed lette introduktionen af disse brændselsceller på markedet. Sideløbende med det teknisk-videnskabelige arbejde bliver der gennemført et studie i de kulturelle forhold, der adskiller Korea og Danmark. Igennem en serie workshops vil projektdeltagerne bliver gjort mere opmærksomme på de kulturelle særpræg, der spiller en rolle for samarbejdet og kommunikationen. Projektet uddanner to Phd.-kandidater på den danske side. Disse vil undervejs opholde sig noget af tiden hos de Koreanske partnere. Endelig vil der i løbet af det sidste projektår blive afholdt et fælles åbent videnskabeligt symposium.

Resultater
Projektets kerne var udvikling af materialer til elektrokemiske celler, særligt ionledende membraner og katalysatorer. Det gennemførtes som et bilateralt projekt med en række forskningsinstitutioner og universiteter i Sydkorea. Nye ionledende membranmaterialer er udviklet og testet, bl.a. en ny forgrenet polymer af typen polybenzimidazole. På katalysatorområdet er der arbejdet med overfladeforhold og forskellige platinlegeringer, og øget oxygenreduktionsaktivitet et påvist med ”near-surface alloys” af kobber. Kulturelle aspekter af dansk-koreansk samarbejde er belyst af Nordisk Institut for Asienstudier. Projektet har været medvirkende til et fremadrettet samarbejde med især Korea Institute of Science and Technology (KIST), Korea Advanced Institute of Science and Technology (KAIST) og gasselskabet KOGAS. To nye bilaterale ph.d.-projekter mellem DTU og KAIST er sat i gang og et for-projekt med DTU, Danish Power Systems og Koreanske KOGAS er gennemført i 2017.

Key figures

Periode:
2014 - 2017
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
2,16 mio.
Støttebeløb:
6,50 mio.
Støtteprocent:
75 %
Projektbudget:
8,66 mio.

Kategori

Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Projekttype
Forskning
Journalnummer
3047-00007B

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 2.39 mio. 0.29 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 2.16 mio. 0.65 mio.
DANISH POWER SYSTEMS ApS 0.93 mio. 0.62 mio.
IRD Fuel Cells A/S 0.55 mio. 0.55 mio.
Nordic Institute for Asian studies (NIAS) 0.47 mio. 0.05 mio.

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk