Demonstration af et Cellulosebaseret Industrielt Biogasanlæg
Demonstration og udvikling af et semiskala biogasanlæg, der er i stand til at omsætte briketteret hvedehalm til biogas med en total energieffektivitet på 95%.
For at opfylde de nationale og globale klimamål er det nødvendigt at erstatte fossile brændstoffer med grønne, vedvarende alternativer, og dette kræver en effektiv måde at omdanne fornybare biomasser til kemikalier og brændstoffer. Biomasser som består af lignocellulose, såsom halm og træ, udgør den største naturlige ressource i verden, men det bliver kun udnyttet i ringe grad til fornybare energi. Problemet med ligninholdig biomasse er, at lignin, som er en kompleks biopolymer, er svær at nedbryde via kemiske eller biologiske processer, hvilket hindrer dets udnyttelse i biogasanlæg.
Dette projekt har til mål at demonstrere et nyt design for biogasanlæg, som udnytter ligninholdig biomasse i form af halm som det eneste substrat. Det samlede design tilstræber en udnyttelse på 95% af energiindholdet i halm, hvor mindst 80% bliver omdannet til biometan og resten bliver til procesvarme.
De fremtidige halmbaserede biogasanlæg vil blive designet til at integrere med f.eks. power-to-x anlæg, som kan udnytte biogen kuldioxid til at producere grønne brændstoffer. Denne innovation gør det muligt med en komplet mark-til-marked proces, som kan opskaleres til at dække fremtidens behov for vedvarende energi.
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
BIOFUELTECNOLOGY ApS | 5.39 mio. | 3.59 mio. |
Aarhus Universitet | 4.35 mio. | 0.48 mio. |
Aalborg Universitet | 2.50 mio. | 0.28 mio. |
Kontakt
Adresse: Bredkær Parkvej 58, 8250 Egå
Hjemmeside: biofueltechnology.dk
Tlf.: 21495669