Adfærdsændring af spejderhusets brugere

Giber Å Gruppe er del af det Danske Spejderkorps
Der undersøges, hvorvidt man over en given periode kan øge deres viden inden for energi og miljø. Igennem en case fra en nyopført spejderhytte sættes fokus på det daglige forbrug af vand, energi og affald.
Giber Å Gruppe har været tilfredse med gennemførsel af projektet. Det har for hele gruppen, såvel børn som voksne, givet en øget fokus på eksempelvis; hvordan vi påvirker miljøet og ressourceforbruget i dagligdagen og hvad vi kan gøre anderledes og bedre i forhold til affaldssortering, elforbrug, madspild osv.
Projektbeskrivelse

Børn og unge skal informeres om, hvordan de kan være med til at spare på energien og passe på miljøet. Derfor undersøges, hvorvidt man over en given periode kan øge deres viden inden for energi og miljø. Igennem en case fra en nyopført spejderhytte sættes fokus på det daglige forbrug af vand, energi og affald. Gennem synliggørelse af energiforbrug, energiproduktion, vandbesparelse, affaldssortering mv., undersøges om unge mennesker opnår højere viden om, hvordan en boligs energiinstallationer virker, og om de selv bidrager til den mest bæredygtige brug af boligen. Derfor gennemføres en forundersøgelse (en nulpunktsundersøgelse) før igangsætning og ibrugtagning af de forskellige aktiviteter og efter et forløb gennemføres endnu en undersøgelse for at måle effekten af indsatsen. Resultatet af undersøgelsen vil blive formidlet bl.a. gennem Det Danske Spejderkorps’ medlemsblade.

Resultater
Giber Å Gruppe har været tilfredse med gennemførsel af projektet. Det har for hele gruppen, såvel børn som voksne, givet en øget fokus på eksempelvis; hvordan vi påvirker miljøet og ressourceforbruget i dagligdagen og hvad vi kan gøre anderledes og bedre i forhold til affaldssortering, elforbrug, madspild osv. Vi tror på, at dette ikke kun er en indsats, der løber over 4-6 måneder, men en langstrakt proces, der skal til for at flytte spejderne – både deres viden men absolut også deres holdninger og adfærd. Fremover vil aktiviteter med temaet miljø og energi være en naturlig del af vores program. Vi ønsker at gøre opmærksom på projektet via tre artikler dels til vores lokale Mårslet Blad, dels til Århus Onsdag (gratis avis til Århus syd og omegn), og dels til Det Danske Spejderkorps og deres blad ”Wide”. Desuden vil vi omtale projektet på vores egen hjemmeside. Vi vil gerne udbrede denne viden om, at vi KAN flytte børn og deres vidensniveau.

Key figures

Periode:
2016 - 2016
Bevillingsår:
2016
Egen finansiering:
0,07 mio.
Støttebeløb:
0,10 mio.
Støtteprocent:
60 %
Projektbudget:
0,17 mio.

Kategori

Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
ELFORSK 348-016

Deltagere

Giber Å Gruppe (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Living Strategy Consulting

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk