Anaerob nedbrydning af husholdningsaffald sammen med gylle
Karakterisering sker især med henblik på indholdet af miljøfremmede stoffer, mens nedbrydningsprocessen karakteriseres vha. bestemmelse af biogaspontentiale i batchforsøg og metanudbytte, organisk (VS) reduktion og processtabilitet i reaktorforsøg. Mht. miljøfremmede stoffer var indholdet af nonylphenolethoxylater (NPE) og lineare alkylbenzensulfonater (LAS) i alle prøver af organisk husholdningsaffald uden betydning. Hovedproblemet var indholdet af di(2-ethylhexyl) phthalat (DEHP), hvis koncentration er det halve af afskæringsværdien i det tilførte OHHA. Ved TS reduktion gennem biogasprocessen vil DEHP koncentrationen således overstige afskæringsværdien per kg TS i effluenten hvis ikke DEHP fjernes samtidig. Koncentrationen af polycykliske hydrogenkarbonater (PAH) i det indsamlede OHHA var kun i et tilfælde på niveau med afskæringsværdien som ville overstige afskæringsværdien hvis ingen fjernelse sker gennem den anaerob nedbrydning. Biogaspotentialet af OHHA blev bestemt til 187 m3biogas/m"3affald både i batch og reaktorforsøg, som gør organisk husholdningsaffald til en meget attraktiv affaldstype for biogasanlæg. Der kunne ikke eftervises nogen direkte hæmning ved nedbrydning af ren OHHA i batch forsøg. I reaktorforsøget kunne etableres en stabil nedbrydning af organisk husholdningsaffald med en stigende tilføring af OHHA i blanding med gylle. Ved behandling af en blanding af OHHA og gylle i forhold 50:50 kunne et metanudbytte på 350 lCH_4/kg VS og en VS-reduktion mellem 50% og 60% opnås. Ved tilføring af ren husholdningsaffald, fortyndet med vand, var metanudbyttet højere end i batchforsøget og en VS reduktion op til 80% kunne opnås. Analyserne af DEHP og PAH i influent of effluent af reaktorerne tyder på, at DEHP ikke nedbrydes under termofile forhold, mens der sker en delvis fjernelse af PAH
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
No entries available. |
Kontakt
Øvr. Partnere: