Analyse af industriens energiforbrug - Fase 2

I projektet foretages empiriske analyser for at vurdere effekten af energiaftaler, tilskud til energibesparelser og ændrede afgifter (samt generelle ændringer i energipriserne) på industrivirksomheders energiforbrug.
Projektbeskrivelse
Formålet med projektet er: 1) At belyse hvilke faktorer som påvirker udviklingen i industrivirksomheders energiforbrug og energiintensitet og analysere i hvilket omfang forskellige typer af industrivirksomheder har forskellig energiadfærd. Disse analyser anvendes til: 2) At analysere effekten af en række virkemidler over for industriens energiforbrug, såsom CO2 afgifter, aftaler og subsidier til investeringer i energibesparelser. Herunder hvordan forskellige typer af virkemidler virker i forhold til forskellige typer af virksomheder. Dette sker ved at anvende AKF's paneldatabase (forløbsdatabase), hvor de danske industrivirksomheder følges over tid. Basen er opbygget under fase I. Databasen indeholder p.t. oplysninger om alle industrivirksomheders energiforbrug, produktion, beskæftigelse mv. i perioden 1983 til 1996. I fase II tilføjes oplysningerne fra 1997. Det er karakteristisk for energiregulering af industrien, at de enkelte virksomheder påvirkes forskelligt og at nogle virkemidler (aftaler og investeringsstøtte) kun omfatter en mindre (men til gengæld energiintensiv) del af dansk industri. Effekten af disse virkemidler er derfor vanskelig at belyse ud fra aggregerede data. Med en detaljeret paneldatabase, hvor et stort antal industrivirksomheder følges over tid, er det muligt at vurdere effekten af sådanne virkemidler. Dette vil bl.a. kunne anvendes i forbindelse med den fremtidige udformning af virkemidler
Resultater

De empiriske analyser er foretaget på baggrund af et panel af industrivirksomheder over perioden 1983 til 1997 (en forløbsdatabase på virksomhedsniveau). Der findes data for årende 1983, 1988, 1990, 1993, 1995, 1996 og 1997. Denne database er lavet ved at samkøre en række forskellige registre i Danmarks Statistik med oplysninger fra Energistyrelsen om hvilke virksomheder der har energiaftale og fået udbetalt tilskud. Overordnet set er udarbejdet 3 delanalyser. For det første er det vurderet, hvordan virksomhedernes samlede energiforbrug påvirkes af regulering. For det andet er det analyseret, hvorvidt fordelingen i energiforbruget påvirkes af ændrede energipriser (inklusive afgifter), aftaler og subsidier. For det tredje er foretaget en nærmere analyse af forbruget af elektricitet i virksomhederne. Resultaterne af analyserne peger i retning af, at det er vanskeligt at bruge økonomiske virkemidler som afgifter til at påvirke sammensætningen af virksomhedernes energiforbrug. Afgifter på energi vil til gengæld kunne bidrage til at reducere det samlede energiforbrug i industrien. Energiaftalerne synes også at have bidraget til at reducere energiforbruget i de berørte virksomheder. Analysen viser også, at elektricitetens stigende andel af det samlede energiforbrug ikke kan tilskrives udviklingen i omkostningen ved at bruge elektricitet i forhold til øvrige typer energi. Den øgede brug af elektrictet må tilskrive andre forhold som fx teknologiske ændringer

Key figures

Periode:
1999 - 2000
Bevillingsår:
1999
Egen finansiering:
0,21 mio.
Støttebeløb:
1,50 mio.
Støtteprocent:
88 %
Projektbudget:
1,71 mio.

Kategori

Oprindelig title
Analyse af industriens energiforbrug - Fase 2. Effekten af virkemidler vurderet ud fra forløbsdatabase på virksomhedsniveau
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Analyse
Journalnummer
1753/99-0010

Deltagere

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Bjørner, T.B.
Adresse
Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut
Nyropsgade 37
DK-1602 København V, Denmark
Togeby, Mikael (forskningsleder); Projektleder: Bjørner, T.B. , 33110200, mt@akf.dk
Øvr. Partnere:

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk