Projektet vil udvikle en statistisk metode til analyse af vindmøllers måledata. I modsætning til traditionelle 10 min. målinger analyserer metoden sekundmålinger. Dette muliggør bedre vindmølledesign, højere ydelser, hurtigere testning og konkurrencedygtige produkter. Metoden vil desuden garantere en mere pålidelig drift for vindkraftoperatørerne.
Projektet har haft til formål at udvikle en statistisk metode til analyse af vindmøllers måledata. I modsætning til traditionelle 10 min. målinger analyserer metoden sekundmålinger. Dette muliggør bedre vindmølledesign, højere ydelser, hurtigere testning og konkurrencedygtige produkter. Metoden vil desuden garantere en mere pålidelig drift for vindkraftoperatørerne.
Projektbeskrivelse
Projektet vil introducere Dynamisk Data Analyse (DDA) til den danske vindmølle industri. DDA er et stærkt statistik værktøj, som uden ekstra omkostninger, fuldt ud kan udnytte hurtige data fra moderne vindmøller. Traditionelt udføres mest analyse stadig på 10min middel værdier, et klassisk eksempel er IEC61400-12-1 standarden om effektkurve målinger. Ved at anvende DDA kan vindmølle udvikling accelereres med hurtigere afprøvninger, hvilket vil resultere i mere konkurrencedygtige produkter. Med det stadig stigende energimarked har vindmølleudviklingen nået et stade hvor selv små optimeringer kan have stor kommerciel betydning. FastWind projektet vil anvende DDA til effektkurvemålinger ved at anvende en bred vifte af målemetoder til vindhastighedsmåling end tidligere undersøgt (herunder nacelle baseret Lidar og spinner anemometer). Et nyt og mere ambitiøst skridt er det at demonstrere DDA anvendt til analyse af målinger af vindmøllelaster. Når denne teknik er etableret vil det være muligt, ved brug af DDA, hurtigere at optimere vindmølle-design og styring med hensyn til ydelse of laster
Resultater
Projektet har haft til formål at udvikle en hurtig statistisk metode (DDA) til at analysere måledata fra vindmøller. Ved denne metode blev sekund-målinger analyseret i modsætning til de traditionelle 10 min målinger. Det for at give mulighed for bedre vindmølledesign, højere ydelser, hurtigere testning og mere konkurrencedygtige produkter. Vindkraftoperatørerne kan desuden opnå en mere pålidelig drift og dermed få lavere omkostninger til drift og vedligehold. Med det stadig stigende energimarked har vindmølleudviklingen nået et stade, hvor selv små optimeringer kan have stor kommerciel betydning. FastWind projektet har anvendt DDA1 til effektkurvemålinger ved at anvende en bred vifte af målemetoder til vindhastighedsmåling end tidligere undersøgt (nacelle baseret Lidar og spinner anemometer).