Avancerede varmelagre til solvarmeanlæg i lavenergihuse, IEA

Task 32 projektets formål er, i et internationalt samarbejde, at udvikle nye/avancerede varmelagertyper, som er økonomisk og teknisk velegnede som langtidsvarmelagre til solvarmeanlæg med høje dækningsgrader. Den danske deltagelse i projektet har været fokuseret om subtask A, C og D.
Projektbeskrivelse
Projektets formål er i et internationalt samarbejde at udvikle nye/avancerede varmelagertyper som er velegnede som langtidsvarmelagre til solvarmeanlæg. Projektet dækker den danske del af IEA projektet 'Advanced storage concepts for solar thermal systems in low energy buildings' i perioden 2003-2005. Det danske projekt indeholder: 1) Udarbejdelse af status for forskellige varmelagringsprincipper, der kan benyttes til langtidsvarmelagre. Avancerede vandlagre, faseændringslagre og varmelagre baseret på kemiske reaktioner medtages. 2) Undersøgelse af smeltevarmelagre med små varmetab baseret på en blanding af NaCH_3COO·3H_2O og xanthangummi. 3) Udvikling af en avanceret varmelagerunit med et indbygget supplerende energisystem. Der benyttes et avanceret styresystem, som sikrer et godt samspil mellem solfangere og supplerende energisystem, stratifikationsindløbsrør samt rørføring og ventilarrangement, som sikrer at der etableres en stor temperaturlagdeling i varmelageret, både under op- og afladning. Resultaterne præsenteres i faglige tidsskrifter og ved et møde. Den udviklede avancerede varmelagerunit kan blive markedsført
Resultater

I subtask A er der ydet bidrag til en statusrapport på varmelagerområdet. I subtask C er der arbejdet med smeltevarmelagre baseret på salthydratet NaCH3COO. 3H2O med smeltepunktet 58 grader C. En blanding bestående af 98,O-99,9% natriumacetat og 0,l-2,0% xanthangummi har den attraktive egenskab at den underafkøler stabilt. For denne blanding kan man styre, hvornår størkningen sættes i gang, for eksempel ved at påføre den smeltede blanding en stor forskydningsspænding eller et salthydratkrystal. Blandingen kan benyttes som varmeakkumulerende materiale i langtidsvarmelagre med meget små varmetab, idet lagrene kun taber varme til omgivelseme under opladning og afladning samt i den første del af underafkølingsperioden indtil omgivelsestemperaturen er nået. I den periode, hvor lageret henstår underafkølet ved omgivelsestemperaturen, er lageret tabsfrit. Der er gennemført teoretiske og eksperimentelle undersøgelser for at klarlægge hvorledes lageret bedst udformes. Undersøgelserne viste, at et relativt lille solvarmeanlæg med et modulopbygget smeltevarmelager, der udnytter underafkølingsprincippet, kan dække hele varmebehovet og varmtvandsforbruget i et lavenergihus, mens et tilsvarende solvarmeanlæg med et traditionelt vandlager, uanset hvor stort lagervolumenet er, ikke kan dække varmebehovene fuldstændigt på grund af vandlagerets varmetab. Det er således i huse med et solvarmeanlæg med et smeltevarmelager muligt at undvære andre varmeanlæg. I subtask D er der gennemført teoretiske og eksperimentelle undersøgelser af hvorledes avancerede vandlagre til solvarmeanlæg til kombineret rumopvarmning og brugsvandsopvarmning bedst udfomes. Forskellige lagertyper, inklusive en markedsført varmelagerunit med et indbygget supplerende energianlæg, er inkluderet i undersøgelserne. Desuden er de ydelsesmæssige fordele ved at benytte stratifikationsindløbsrør og aftapning af varme fra lageret fra forskellige niveauer i lageret klarlagt. Forskellige stratifikationsindløbsrør er undersøgt eksperimentelt. Blandt andet er et nyudviklet billigt stratikationsindløbsrør bestående af flere lag stof undersøgt. Dette stratifikationsindløbsrør har vist sig at fungere lige så godt som det bedste langt dyrere markedsførte stratifikationsindløbsrør

Key figures

Periode:
2003 - 2005
Bevillingsår:
2003
Egen finansiering:
0,00 mio.
Støttebeløb:
2,13 mio.
Støtteprocent:
100 %
Projektbudget:
2,13 mio.

Kategori

Oprindelig title
Avancerede varmelagre til solvarmeanlæg i lavenergihuse
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
1213/03-0001

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Furbo, Simon
Adresse

Øvr. Partnere:

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk