Bæredygtig bystruktur, og arealanvendelse og trafik

Desuden på den baggrund og på baggrund af analyse af hidtidig og planlagt byudvikling at belyse om og i hvilket omfang fysisk planlægnig kan bidrage til at begrænse biltransport og persontransportens miljøbelastning og energiforbrug. Endelig gennem et ph.d. studium at udvikle kvalitative analysemetoder som inddrager arealanvendelsen i trafikmodeller. Der er som led i projektet gennemført 5.500 interview med beboer i 51 nyere boligbebyggelser og 20.000 interview med ansatte i 101 kontorvirksomheder. Desuden er anvendt data fra 77.000 interviewpersoner, som indgår i transportvaneundersøgelsen 1995-99. Projektet viser, at der er klare sammenhænge mellem på denne ene side hvor i bystrukturen og bymønsteret en given byfunktion (boliger og arbejdspladser) er lokalisert og på den anden side omfang af persontransport og dens fordeling på transportmidler. Når det gælder boliglokalisering spiller afstandentil bycentret en meget betydelig rolle for omfanget af samlet transport og bilkørsel. I hovedstadsområdet spiller også afstanden til station en vis rolle. Beboere i byperiferien har - uanset by og byregion - typisk en samlet daglig transport, som er dobbelt så stor som den samlede daglige transport blandt beboere i de centrale bydele. Forskelle i bilkørsel er endnu større. Til en vis afstand fra bycentret, som afhænger af byregionens størrelse, er der tale om lineære sammenhænge. Resultaterne gælder selv når der korrigeres for forskelle i socio-økonomiske forhold så som indkomst, adgang til bil, familieforhold mv. Der er specielt bolig/arbejdsstedsrejser og indkøbsærinderejser som bliver længere jo længere boligen ligger fra centrum, mens fritidsrejser ikke påvirkes af boligernes beliggenhed i bystrukturen. Hvad angår arbejdspladslokalisering afhænger den samlede transport stort set ikke af beliggenhed i bystrukturen. Det gør pendlingens fordeling på transportmidler derimod. Bilkørsel er væsentlig mindre af omfang til og fra arbejdspladser i centrale bydele end til arbejdspladser i byranden eller udenfor byen. Dette iagttages såvel i hovedstadsområdet som i større provinsbyer idet forskellene mellem center og periferi er langt størst i hovedstadsområdet. I hovedstadsområdet har også arbejdspladsens afstand til station en endog meget betydelig effekt på transportmiddelvalg. Afstand til station spiller således en langt større rolle ved arbejdspladslokalisering ene ved boliglokalisering. Stationsnærhedseffekten findes for alle typer af arbejdsplaser, men de forskellige transportmidlers rolle varierer med arbejdspladstypen. Projektet giver en række 'tommelfingerregler' til beregning af trafikale effekter af forskellige lokaliseringer af byfunktioner. F.eks. kan den isolerede effekt af stationsnær lokalisering af kontorarbejdspladser oprgøres til omkring 10 km mindre bilkørsel pr. ansat pr. dag. også bymønsterets betydning for transportadfærd er belyst i projektet. Beboernes samlede transport og bilkørsel vokser betydeligt med faldende bystørrelse. Pendlingens omfang varierer mindre med arbejdspladsens beliggenhed i bymønsteret, men fordelingen på transportmiddel er meget afhængig i lokalisering i bymønsteret. Der er også belyst trafikale effekter af centerstruktur og detailhandelens rolle i byerne. Projektet viser at byudvikling og fysisk planlægning i de kommende 15-30 år har en ikke ubetydelig indflydelse på udviklingen i persontransportens omfang og sammensætning i større byer. Skal bilkørsel for alvor begrænses og miljømålene for transportsektoren nås, kræver det at byplanlægningen og lokaliseringen af byfunktionerne spiller sammen med andre virkemider. Byens indregning - dvs. bystruktur og lokalisering af byfunktionerne - har imidlertid stor betydning for effektn af supplerende virkemidler. Samlet viser projektet at er ønsket at begrænse transportens CO_2 udslip og energiforbrug er det væsentligt at undgå boligudbygning i mindre byer og landsbyer og at undgå spredt byudvikling i og omkring de større byer. Jo mere centralt boliger placeres jo større effekt. Større specialiserede eller regionalt orienterede arbejdspladser skal placeres i de centrale bydele eller i hovedstadsområdet ved de bedst betjente stationer. Lokaliseringen af byfunktionerne i byregionen bør imidlertid sammentænkes med andre virkemidler til omlægning og begrænsning af persontransport samt med virkemidler til begrænsning af lokale miljøgener. Centrale beliggenheder og byfortætning kan således lægge øget pres på det lokale miljø. Endelig er der gennemført et ph.d. stipendium som bl.a. belyser hvordan transportefterspørgsel fra husholdninger med to erhvervsaktive kan indarbejdes i trafikmodeller. Projektets resultater er aktivt formidlet direkte til flere planlægningsmyndigheder bl.a. gennem udarbejdelse af konkrete projektforslag udsendt som debatavis og gennem afholdelse af scenario workshop. Desuden er hovedparten af projektets rapporter, artikler, konferenceindlæg stærkt rettet mod praksis