Biogas potentialer i husdyrgødning og effekt af forbehandling

Det ønskes at give en præcis bestemmelse af biogaspotentialet samt det ultimative metanudbytte ud fra en bred række af husdyrgødninger samt hvorledes disse påvirkes af forbehandling. Potentialet bestemmes ved laboratorieforsøg, hvorunder hurtigmetoder til bestemmelse af potentialet også udvikles.
Projektbeskrivelse

Det overordnede formål med projektet har været at give en præcis bestemmelse af biogas potentialet og det ultimative metan udbytte af gødning fra en bred vifte af dyrekategorier, og hvordan det påvirkes af forbehandling. Endvidere har det været målet at udvikle hurtig metoder til bestemmelse af gas potentiale end traditionelle metoder.
Forskelle i fodring har vist sig at spille en vigtig rolle for biogaspotentialet. Foderet til dyr varierer især for malkekvæg. Testene viser, at typen af grovfoder er vigtigt, majs og tidlig græs grovfoder er således bedre end græs fra sen høst. Endvidere vil tilsætning af rapsfrø, som anvendes til at reducere metan udledning fra køer have en positiv indflydelse på methan potentialet. Før gødning anvendes til buiogasd bliver det opbevaret i en længere periode inde i staldbygninger, hvilket kan resultere i tab af metan. Om sommeren med temperaturer omkring 20oC tabet kan være omkring 1% om dagen. Det nationale energipotentiale, som kan fremstilles af dyregødning er beregnet til ca. 22 PJ, hvilket er ca. 15% mindre end de tidligere antagelser, der blev foretaget et antal år tilbage.
Virkningen af forskellige forbehandlingsteknologier er blevet evalueret. De teknologier der er blevet testet mest grundigt er extrudering og termisk behandling. Ved extrudering af forskellige biomasse typer steg den ultimative metan udbytte med 9% til 28%. NIRS er blevet anvendt til at forudsige biogaspotentialer. NIRS var imidlertid ikke i stand til at forudsige biogaspotentialet meget godt, med den bedste R2 værdi på 0,43 for so gødning. Udover NIR er forskellige kemiske parametre blevet anvendt til at forudsige biogaspotentialet. Korrelationen var lav og den kemiske parameter der gav den bedste korrelation var lignin.
 

Key figures

Periode:
2009 - 2011
Bevillingsår:
2009
Egen finansiering:
3,14 mio.
Støttebeløb:
3,01 mio.
Støtteprocent:
49 %
Projektbudget:
6,15 mio.

Kategori

Program
ForskNG
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Journalnummer
10294

Deltagere

Aarhus Universitet (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Aarhus Universitet 2.46 mio. 0.96 mio.
Aarhus Universitet 0.56 mio. 0.61 mio.

Kontakt

Kontakperson
Møller, Henrik B.
Adresse

Aarhus Universitet. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Blichers Alle 20
DK-8830 Tjele
www.agrsci.dk
Møller, Henrik B. , 89991900, henrikb.moller@agrsci.dk
Øvr. Partnere:

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk