Biomasseandel af Elsams restlevetids- og materialearbejde

Der er gennemført analyse og evaluering af højtemperaturkorrosion i følgende koncepter: 1) Halmfyrede kedler (rist); 2) Flisfyrede kedler (rist); 3) Tilsatsfyring af halm i kulfyrede (suspensionsfyrede) kedler; 4) Affaldsforbrændingsanlæg (rist); 5) Kulfyrede (suspensionsfyrede) kedler. Samfyring med 10 % halm i kulfyrede kedler ændrer kun korrosionsraterne marginalt, hvilket skyldes, at alkali fra halmen indbindes i aluminiumsilikater samt lidt i sulfater, således at kloridkorrosion ikke optræder. Ved 20 % tilsatsfyring med halm stiger korrosionsraterne især ved høje metaltemperaturer. Dette skyldes, at halmens alkaliindhold i større grad indbindes i sulfater, hvilket øger korrosion relateret til sulfider og sulfater. Korrosionsraterne ved ren halmfyring i ristefyrede anlæg er dog markant højere, hvilket skyldes, at der her er tale om kloridkorrosion både som gasfase kloridkorrosion og ved høje metaltemperaturer også som saltsmeltekorrosion. I flisfyrede kedler kan der optræde korrosionsrater tilsvarende de der ses i halmfyrede kedler. Selv om der er et lavt indhold af alkali og klor i flis, er indholdet af andre komponenter som alkali kan reagere med (Al, Si, S) også lavt. Derfor vil K kunne producere KCL på gasfase efter forbrændingen og dette kondenserer på hedefladerne og fører til samme korrosionstype og med tilsvarende korrosionsrate som for halmfyrede kedler. Korrosionsrater for affaldsforbrændingsanlæg er endnu højere end i halmfyrede anlæg. Dette skyldes det relativt høje indhold af tungmetaller i affaldet som fører til et betydeligt indhold af gasfase tungmetalklorider i røggassen efter forbrænding. Gasfase alkali- og tungmetalklorider kondenserer på hedefladerne og fører til både saltsmeltekorrosion og gasfase kloridkorrosion