Biostøvfyring

I forbindelse med indføring af biostøvfyring på Avedøreværkets blok 2 og Amagerværkets blok 2 opstod et behov for at finde metoder til vurdering af biomassens indflydelse på anlæggene. En række brændselskarakteriseringsmetoder, der traditionelt anvendes til beskrivelse af kultypers egenskaber ved støvfyring, er blevet anvendt på fire formalede biobrændselstyper: halm, nåletræ, bark og løvtræ, for at undersøge metodernes anvendelighed til karakterisering af biostøv. Endvidere er forskellige additivers indflydelse på egenskaberne undersøgt. I en 1 MW testrig hos Power Technology Center (PTC), UK er korrosionsegenskaberne af en række ståltyper undersøgt ved biostøvfyring med avancerede korrosionsprober. Vha. mikroskopisk opmåling af korrosionsemnerne er det muligt at estimere korrosionhastigheder ud fra forsøg af en varighed på kun ca. 50 timer. Problemer med indfødning af biomasse i riggen blev løst, og en stor mængde korrosionsdata blev fremskaffet dels for gængse kedelmaterialer, dels for potentielle materialer. Foruden de 4 'rene' biobrændsler blev der udført korrosionsforsøg med biobrændsler + additiv. Som additiv anvendtes 5 % DCP (dicalciumfosfat)