Boligventilationspakke til bygningsklasse 2020 – Energirenovering og nybyggeri
Boliger opført som bygningsklasse 2020 stiller skrappe krav til ventilationsanlægget, dels da klimaskærmen bliver markant tættere og dels på grund af specifikke krav til det termiske indeklima om sommeren. Projektet udvikler et ventilationsanlæg der løser begge disse problemstillinger. Som ekstra bonus forbedres luftkvaliteten og luftfugtigheden i belastede rum.
Projektet udvikler en samlet ventilationsløsning til énfamiliehuse med fokus på et nyt princip og et enkelt system som er let at montere.
Projektet omfatter overordnet følgende:
- Design og udvikling af en luftfordelings manifold, som kan håndtere alle typer indbygninger i loftet. Manifolden skal kunne produceres billigt og effektivt. Montage arbejdet skal være nemt og sikkert.
- Design af en standard automatik basisløsning med mulighed for modultilvalg. Basisløsningen håndterer fugtstyring og CO2. Tilvalgsmodulet kan fx hindre overtemperaturer i stuer.
- Komplet kontrolleret laboratorietest med mulighed for eventuelle mindre fejlretninger
- Demonstration i énfamiliehus (typehus)
- Udarbejdelse af basis materiale til Den lille blå om energieffektiv BR2020 boligventilation – Installation, drift og service
- Rapportering
Efter projektets afslutning har Lindab og LS control en færdig og afprøvet løsning til produktion af komplet og robust BR2020 ventilationsanlæg inkl. styring, som på en enkel måde kan integreres i en bygning, fx ved energirenovering.
Hele konceptet og erfaringer sammenfattes til brug i kurser om boligventilation, og beskrives som basis tekst til Den lille blå om energieffektiv BR2020 boligventilation – Installation, drift og service.
Projektresultaterne har en bred anvendelse, hvor flere aktører på ventilationsmarkedet vil kunne implementere behovsstyringsstrategien og de andre opnåede resultater fx anvendelse af semi-fleksible plastslanger m.m.
Ventiler boligen efter anvendelse
Hvis boligen ikke er i anvendelse i en periode og har et behovsstyret ventilationssystem, kan grundluftskiftet nu i henhold til BR2018 reduceres til 0,15 liter/s pr. m2, så længe luftkvalitet og fugtforhold er tilfredsstillende. Herved spares energi til opvarmning af kold udeluft og der spares elektricitet til drift af ventilatorer.
Der er krav om, at luftmængderne kan forøges til specifikke niveauer i køkken, bad, wc-rum og bryggers. Begge krav er mindstekrav, der begge skal være opfyldt. I visse tilfælde kan det dog være nødvendigt at forøge luftmængderne for at overholde det grundlæggende funktionskrav. Det kan for eksempel være i rum der benyttes som soveværelse eller børneværelse.
De opnåede resultater med udgangspunkt i BR2015 Lavenergiklasse 2020 passer perfekt til den seneste udgave af BR 2018 reglementet og tilhørende Lavenergiklasse.
Der er krav om, at luftmængderne kan forøges til specifikke niveauer i køkken, bad, wc-rum og bryggers. Begge krav er mindstekrav, der begge skal være opfyldt. I visse tilfælde kan det dog være nødvendigt at forøge luftmængderne for at overholde det grundlæggende funktionskrav. Det kan for eksempel være i rum der benyttes som soveværelse eller børneværelse.
Ventilation i boliger kan reduceres uden for brugstiden under forudsætning af, at det ikke giver anledning til et utilfredsstillende indeklima, medfører sundhedsrisiko eller risiko for fugtproblemer,
Ventilationen kan reduceres uden for brugstiden
Ventilation i boliger kan reduceres uden for brugstiden under forudsætning af, at det ikke giver anledning til et utilfredsstillende indeklima, medfører sundhedsrisiko eller risiko for fugtproblemer, der fx kan føre til skimmelsvamp. For boliger vil det normalt sige, at ventilationen som minimum skal sikre, at rumluftens CO2-indhold og luftfugtighed altid holdes på et acceptabelt niveau.
Ved brugstid forstås den tid, hvor boligen er i anvendelse, og der er mindst én person til stede i boligen. Det vil omvendt sige, at der ved ”uden for brugstid” skal forstås den tid, hvor boligen som helhed er uden persontilstedeværelse i en længere periode. Denne periode ligger ifølge undersøgelser på omtrentlig 30% for en standardfamilie på 2 voksne og 2 børn, hvor begge forældre har 37 timers arbejde.
Behovsstyret ventilation kræver følere eller sensorer
Det er en forudsætning for brug af behovsstyret ventilation, at der er følere eller sensorer der automatisk og med høj sikkerhed kan fastlægge om brugeren/brugerne er til stede i boligen eller ej. Dette gælder også på tidspunkter, hvor brugerne er inaktive eksempelvis sover.
CO2 kan anvendes som indikator for luftkvalitet, og ventilationssystemer kan derfor indrettes til at styre efter denne parameter i kombination med fugtføler. Manuel styring af ventilationen anses ikke for at være tilstrækkelig til styring af et behovsstyret ventilationssystem.
Resultater udgangspunkt i BR2015 Lavenergiklasse 2020
De opnåede resultater med udgangspunkt i BR2015 Lavenergiklasse 2020 passer perfekt til den seneste udgave af BR 2018 reglementet og tilhørende Lavenergiklasse. Her er der netop fokus på behovsstyring ved personfravær og specielle forhold for soveværelser med behov for ekstra luft i perioder. En central behovsstyring for hele boligen blev vurderet til at være den bedste. Det betyder at luftmængden reguleres ensartet op og ned for hvert rum i boligen.
Ved boliger på omkring 200 m2 var det nødvendigt at køre med ø76mm slanger af hensyn til tryktabet. Strækningen fra ventilationsaggregat til fjerneste armatur er i udgangspunktet den kritiske strækning.
Der er fortsat behov for reduktion af tryktab i decentrale, kompakte installationer i forbindelse med kanaludformning og -føringer.
Fortsat behov for reduktion af tryktab i installationer
Teknologisk Institut og Lindab mener, at der trods udviklingen på ventilationsområdet de seneste år fortsat er behov for reduktion af tryktab i decentrale, kompakte installationer i forbindelse med kanaludformning og -føringer.
Derfor blev fokus indledende i projektet også rettet på at udvikle manifolde til såvel tilluft som fraluft. Der blev taget udgangspunkt i eksisterende løsninger men ved at optimere placering af tilslutningsstutse på manifolde, kunne der opnås en bedre fordeling af luften hen over manifoldene med deraf følgende lavere tryktab. Dette er dokumenteret ud fra test på Teknologisk Institut.
Projektet er udviklet med Teknologisk Institut, som projektleder og i samarbejde mellem LINDAB A/S, Lind & Risør A/S og LS Control A/S.
Key figures
Kategori
Deltagere
| Partner | Tilskud | Eget bidrag |
|---|---|---|
| LIND & RISØR A/S | ||
| Lindab A/S |
