Brændselscelle drevet elektrisk køretøj forsynet med reformeret methanol

GMR Maskiner og gruppen af projektdeltagere ville udvikle en prototype og en pilotserie af brændselscelledrevne små elektriske biler. Elbilernes energikilde skal stamme fra HT-PEM brændselscelleteknologien og reformeret methanol, også kaldet træsprit. En methanol forsynet brændselscelle GMR multitruck kan åbne op for nye markeder og tilføre værditilvækst for GMR´s eksisterende kundegruppe.
Projektbeskrivelse

Hovedformålet med dette demonstrationsprojekt var at udvikle og fremstille en prototype og senere en 0-serie af brændselscelle drevne elektriske køretøjer, forsynet med reformeret methanol. En methanol forsynet brændselscelle GMR multitruck vil muliggøre adgang til nye markedssegmenter for GMR og tilføre værditilvækst for GMR's eksisterende kunder. Projektet demonstrerer den lovende teknologi med at bruge en HT-PEM(High Temperature Proton Exchange Membrane) brændselscelle i samspil med en methanol reformer indenfor markedssegmentet service køretøjer udenfor offentlige veje

Resultater

Der er i Ecomotion-projektet udviklet, produceret og demonstreret fire brændselscellekøretøjer der bliver drevet vha. metanol HT-PEM brændselscelle systemer. Køretøjerne er blevet ganske forskellige pga. forskellige ønsker fra brugerne i projektet samt ændring af systemspænding i køretøjerne for at forbedre trækkraft og begrænse strømme og ledningsdiametre. Det første køretøj er blevet demonstreret mange steder bl.a. på Skanderborg Festivalen, Ree Park, mens de 3 sidste køretøjer er leveret til partnerne på Holstebro Kirkegårde, Aalborg Zoo og Københavns Kommune.

Der er løbende igennem projektet udsendt pressemeddelelser og artikler der har vist stor interesse både i Danmark og i udlandet. Projektet har vist at det er muligt at producere denne type HT-PEM brændselscelle køretøjer, og at brugerne efter instruktion godt kan håndtere metanol og er glade for det meget lydsvage fremdriftssystem og de små emissioner der er fra køretøjerne sammenlignet med alternativer med forbrændingsmotor.

Efter projektafslutningen arbejder brændselscelleteknologiproducenten SerEnergy videre med at modne brændselscelle-enheden fra projektet. Dette sker gennem en række interne og eksterne test, hvor stabilitet og funktionalitet verificeres. Endvidere arbejder SerEnergy også hen imod at reducere prisen for og den fysiske størrelse på brændselscelle-enheden.

Key figures

Periode:
2009 - 2012
Bevillingsår:
2009
Egen finansiering:
4,80 mio.
Støttebeløb:
2,97 mio.
Støtteprocent:
34 %
Projektbudget:
8,62 mio.

Kategori

Oprindelig title
Brændselscelle drevet elektrisk køretøj forsynet med reformeret methanol
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Journalnummer
64009-0017

Dokumenter

Deltagere

GMR MASKINER A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Billund Lufthavn 0.21 mio.
GMR MASKINER A/S 0.69 mio. 1.49 mio.
Holstebro Kirkegård 0.21 mio.
Københavns Kommune 0.21 mio.
OK A.M.B.A. 0.11 mio.
SERENERGY A/S 0.76 mio. 0.76 mio.
Teknologisk Institut 1.53 mio. 1.49 mio.
Aalborg Zoo 0.21 mio.

Kontakt

Kontakperson
Kirkegaard, Niels
Adresse

GMR maskiner a/s. Direktion
Saturnvej 17
DK-8700 Horsens
www.gmr.dk
Kirkegaard, Niels , 75643611, nki@gmr.dk
Øvr. Partnere: Teknologisk Institut; OK a.m.b.a.; SerEnergy; Aalborg Zoo; Holstebro Kirkegård; Nyborg Kirkegård; Esbjerg Kommune. Vej og Park

Email
nki@gmr.dk

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk