Brint som energibærer i Danmarks fremtidige energisystem

Projektets formål er at opstille samlede scenarier for anvendelsen af brint som energilagrings-medie og brændsel i Danmarks fremtidige energisystem, hvor spørgsmål om valg af produktionsmetode, distributionsformer, infrastruktur og konverteringsteknologi gøres til genstand for systematiske overvejelser, og hvor de tiltag, som er nødvendige ingredienser i en implementeringsstrategi, identificeres og sættes i en tidsrækkefølge.
Projektbeskrivelse
Projektets formål er at opstille samlede scenarier for anvendelsen af brint som energilagringsmedie og brændsel i Danmarks fremtidige energisystemer, hvor spørgsmål om valg af produktionsmetode, distributionsformer, infrastruktur og konverterings-teknologi gøres til genstand for systematiske overvejelser, og hvor de tiltag, som er nødvendige ingredienser i en implementerings-strategi, identificeres og sættes i en tidsrækkefølge
Resultater

Projektet har opstillet to scenarier for år 2030, svarende til planforløbet i Energi-21 planforløbet, men med anvendelse af brint enten primært i transportsektoren, eller primært som lagermedie til at undgå at skulle håndtere el-overløb gennem eksport til udfordelagtige priser. Desuden er forløbet fortsat i to scenarier for år 2050, som undersøger om brintanvendelsen kan løse problemet med fluktuerende tilgang af vedvarende energi i en situation hvor disse energikilder udgør hovedparten af den samlede forsyning. Forskellige forventninger til efterspørgslens omfang indgår i de to scenarier. Der er peget på to mulige løsninger: 1) Produktion af brint udfra biomasse og udfra overskuds-elektricitet. Anvendelse i transportsektoren via et distributionssystem af samme type som dagens. Central lagring af den resterende mængde brint til anvendelse i perioder med el-underskud. 2) Decentral prodduktion af brint alene udfra overskuds-elektricitet. Påfyldning af brint til køretøjer i forbindelse med de enkelte bygninger, samt gendannelse af elektricitet (og sam-produceret varme) fra brint lagret decentralt. Scenarierne er analyseret rumligt og tidsligt med benytteelse af timesimulering gennem et typisk år. De findes at være teknisk konsistente og at give lagringskrav der volumenmæssigt nemt kan tilfredsstilles. Økonomisk afhænger scenariernes attraktivitet af en række forudsætninger, som på nuværende tidspunkt er yderst usikre. Nøgleparameteren findes at være prisen på brændselsceller med høj ydeevne, og i det decentrale scenarie specielt reversible brændselsceller, idet separat udstyr til brintproduktion og til kombineret el- og varmeproduktion fra brint må skønnes at forøge de samlede udgifter væsentligt. For det mere centrale scenarie skønnes dette problem at være mindre, da der er en skalagevinst ved store brintproduktionsanlæg der ikke er baseret på brændselsceller. En implementeringsanalyse har bekræftet tidsskalaen i Energi-21 som værende realistisk. Sammenfattende viser projektet, at det er teknisk muligt at gennemføre en dansk energiudvikling baseret på Energi-21 modellen, også når der tages hensyn til den fluktuerende energiproduktion fra vedvarende energikilder som sol og især vind, hvor sidstnævnte udgør den væsentligste energikilde i det planlagte danske energisystem

Key figures

Periode:
1999 - 2001
Bevillingsår:
1999
Egen finansiering:
1,32 mio.
Støttebeløb:
1,92 mio.
Støtteprocent:
59 %
Projektbudget:
3,24 mio.

Kategori

Oprindelig title
Scenarier for samlet udnyttelse af brint som energibærer i Danmarks fremtidige energisystem
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Projekttype
Analyse
Journalnummer
1763/99-0001

Deltagere

Roskilde Universitet (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Sørensen, Bent
Adresse
Roskilde Universitetscenter. Institut 2
P.O. Box 260
DK-4000 Roskilde, Denmark
Sørensen, Bent (prof.), 46742000, bes@ruc.dk
Øvr. Partnere: Forskningscenter Risø; Danmarks Tekniske Universitet; Elkraft; Dansk Olie og Naturgas

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk