Brintbil med dansk fremstillet PEM-brændselscelle - del 2
Ved statisk drift opererer generatoren som en on-off batterilader, men ved dynamisk drift oplades batterierne i drivsvstemet i overensstemmelse med aktuel kørselsmønster. En IRD brændselscellestak, type PEMFC70_100, er specificeret og konstrueret i projektets del 2. Brændselscelle-generatoren er rekonfigureret til det nye koncept for dynamisk kørsel. Dette medførte fjernelse af overflødige komponenter, og integration af nye, som f.eks. en befugter til brændselscellestakkens luftforsyning, foruden brændselscelle-spændingsmålesystem (CVMS), som er en integreret del af IRD's brændselscellestak. Den installerede befugter, type IRD PEM-04-19-00_200, blev udviklet for at optimere effektvirkningsgraden af den nye brændselscellestak. En væsentlig ændring i brændselscellegeneratorens kølesystem, er adskillelsen af vandkøle- og luftkredsløb. DC/DC konverteren er modificeret således at den kan styres fra den elektroniske kontrolenhed (ECU), og således at konverteren kan styre brændselscellegeneratorens effektafgivelse. Sikkerheds- og kontrolsystemet er ændret med hensyn til den elektriske styring af DC/DC konverteren og brændselscelle-målingssystemet, CVMS. Software til den elektroniske kontrolenhed (ECU) er tilpasset den nye konfiguration og funktionalitet af brændselscellegeneratoren. Infrastruktur for brændselscellegeneratoren og bil er blevet tilpasset den nye konfiguration. Bilens brintlagersystem er ikke blevet ændret i forbindelse med ombygningen til dynamisk drift. Testmetoderne for brintbilen, ombygget til dynamisk drift, svarer til hvad der var specificeret for statisk drift af brændselscellegeneratoren. Funktionstest af brændselscellegeneratoren blev udført i laboratoriet og på lukket vej ved IRD Fuel Cells. For at verificere sikker funktionalitet af generator, kontrol og sikkerhedssystem og software, før start af dynamisk kørsel, blev der efter ombygningen foretaget en verifikation i to trin: med og uden tilslutning af brintforsyning, med styring via den elektroniske kontrolenhed (ECU). De operationelle procedurer for brintbilen er blevet opdateret med de resulterende ændringer ved overgang fra statisk til dynamisk drift. Brændselscellegeneratorens karakteristika ved dynamisk drift, er blev undersøgt ved kørsel med bilen i sekvenser af både acceleration og deceleration. Måledata inkluderede: Spænding og strøm for brændselscellestakken, samt bilens motorstrøm. Projektet har givet IRD ny viden og erfaring i forbindelse med integrationen af IRD konstrueret brændselscellestak i bilen, samt med modifikationen til dynamisk funktionalitet. Afprøvning af bilen med dynamisk styret brændselscellegenerator har givet mulighed for af se hvordan systemet fungerer i praksis. Ved dynamisk drift opnås større systemvirkningsgrad og reducerede krav til drivsystemets batterikapacitet. Batteriernes levetid forøges, idet dybe op- og afladninger kan udgås eller reduceres væsentligt. Den nye viden der er skabt kan udnyttes til udviklingen af næste generation af brændselscellegeneratorer, hvor fordelene ved dynamisk drift vil tydeliggøres ved øget brændselscellekapacitet. Bilen er endnu ikke godkendt til kørsel på offentlig vej, og derfor er alle aktiviteter der er forbundet hermed ikke udført
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Centro Ricerche Fiat (IT) | ||
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi |
Kontakt
Kullinggade 31
DK-5700 Svendborg, Denmark
Lundsgaard, J.S. ; Projektleder: Yde-Andersen, S. , 62800008, ird@post4.tele.dk
Øvr. Partnere: Centro Ricerche Fiat (IT); Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi