COMETS - Integreret analyse af energi- og transportsystemer
Nyt analyseværktøj skal vise vejen for en transportsektor uden fossile brændstoffer.
Transportsektoren er den store udfordring i etableringen af et Danmark uafhængigt af fossile brændsler. I takt med at fossile brændsler udfases, så skal transportsektoren integreres mere og mere i resten af energisystemet. Elkøretøjer lades og kan evt. levere til el-nettet, til produktion af biobrændsler bruges el og varme, samtidig med at spildvarme fra produktionen kan udnyttes til fjernvarme og endelig kan brint være et nyt lagringsmedie. Transportsektoren kommer også til at konkurrere med andre sektorer om biomasse og andre begrænsede ressourcer. I Danmark har vi i dag en unik mulighed for at kombinere to store modelsatsninger inden for transport og energi: Energistyrelsens nye energisystem-model (TIMES-DK) og Landstrafikmodellen (LTM) udviklet af DTU Transport. Denne mulighed udnyttes i COMETS-projektet, hvor der skabes et nyt værktøj til analyse af transportsektorens integration i energisystemet. Et værktøj, der langt mere nuanceret end andre værktøjer, kan analysere transportsektorens indflydelse på det samlede energisystem og bl.a. vurdere effekten af infrastrukturinvesteringer og modale skift. Politikere, eksperter og befolkningen vil blive aktivt inddraget via workshops for at sikre modelværkstøjet og de opstillede scenariers relevans og effekt i planlægningen af det fremtidige transport og energisystem.
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) | 7.36 mio. | 2.26 mio. |
Roskilde Universitet | 2.50 mio. | 0.28 mio. |
E4SMA | 1.00 mio. | 0.68 mio. |
University College Cork | 0.68 mio. | 0.08 mio. |
Dansk Energi | 0.49 mio. | 0.33 mio. |
Energistyrelsen | 0.48 mio. | |
Foreningen Tænketanken CONCITO | 0.22 mio. | 0.22 mio. |
Teknologirådet | 1.35 mio. | 0.14 mio. |
Kontakt
Danmarks Tekniske Universitet
Frederiksborgvej 399
Bygning 142, rum S75
4000 Roskilde