Danish Outdoor Lighting LAB - DOLL

DOLL er Danmarks nye platform for udviklingen af energieffektiv belysning. Teknologiområdet er LED og fokus er på udendørsbelysning.
Projektbeskrivelse

DOLL består af tre faciliteter; Quality Lab, Virtual Lab og Living Lab.

Quality Lab har faciliteter, der kan teste og karakterisere alle aspekter af kunstigt lys fra lyskilder og belysningsarmaturer, fx. lumenstrøm, virkningsgrad, farvetemperatur, farvegengivelse, effektforbrug, blænding og spektralsammensætning. Laboratoriet hjælper hermed brugerne med at skabe grundlaget for udvikling af kvalitetsprodukter, øge produktpålidelighed og sikre overholdelse af europæiske og globale standarder. Quality Lab er placeret hos DTU-Fotonik på Risø i Roskilde. Laboratoriet blev indviet i januar 2014.

Virtual Lab har faciliteter, der kan opbygge virtuelle modeller af belysningsløsninger. Fx. kan man i en 3D computermodel visualisere et byrum med lyskilder og armaturer og hermed vurdere forskellige løsninger, der tager højde for omgivelserne. Dette hjælper brugerne med at træffe de rette valg i forhold til belysningsløsning tidligt i udviklingsprocessen. Virtual Lab er placeret hos DTU-Fotonik på Risø i Roskilde. Laboratoriet blev indviet i august 2015.

Living Lab giver producenter mulighed for demonstration af udendørsbelysning i 1:1 skala på ca. 10 kilometer veje og stier i Hersted Industripark i Albertslund. Området er opdelt i 37 parceller med 300 lyspunkter med hver sin IP-adresse og kan styres fra et centralt besøgs- og kontrolcenter - DOLL Visitor Center. Parcellerne udlejes for 3 år af gangen til producenter, der ønsker at udvikle, teste og demonstrer deres udstyr. Hermed giver Living Lab indkøbere af udendørsbelysning (bl.a. kommuner og regioner) mulighed for at opleve mange forskellige belysningsløsninger i et naturligt bymiljø. Living Lab blev indviet i september 2014 og i april 2015 var der indgået kontrakter med 25 virksomheder om udlejning af parceller.

Key figures

Periode:
2013 - 2013
Bevillingsår:
2012
Egen finansiering:
3,19 mio.
Støttebeløb:
15,00 mio.
Støtteprocent:
82 %
Projektbudget:
18,19 mio.

Kategori

Oprindelig title
Danish Outdoor Lighting LAB - DOLL
Program
Green Labs DK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Test og demonstrationsfacilitet
Journalnummer
1518-0026

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Københavns Universitet
Københavns Kommune
ALBERTSLUND KOMMUNE

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk