Danmark i et europæisk gasmarked

Muligheden for konkurrence mellem danske gasselskaber er blevet væsentligt reduceret gennem DONG's overtagelse af to regionale selskaber og indgåelse af eksklusivaftaler med to andre selskaber. Situationen er i dag den, at blandt de tidligere fem regionale selskaber er det klin Naturgas Fyn, der har en teoretisk mulighed for at kunne konkurrere med DONG. For alle danske gasselskaber er der dog sket en adskillelse af de respektive monopolaktiviteter fra de konkurrenceudsatte handelsaktiviteter, som er en af forudsætningerne for, at konkurrencen på gasmarkedet kan fungere effektivt. De danske gaspriser har frem til markedsåbningen den 1. januar 2002 været præget af en markant prisdiskriminering. Gasselskabernes prisdiskriminering bestod i anvendelse af forskellige tariffer over for forskellige kundegrupper og i mængderabatter inden for kundegrupperne. Den selskabsmæssige adskillelse af gasselskaberne i handelsselskaber og netselskaber har dog reduceret prisdiskrimineringen. I dag anvender handelsselskaberne således kun to tariffer - en for småkunder og en for storkunder - og mængder er blevet afskaffet for storkunderne. Og med sigte på de kunder, der frit kan vælge deres gasleverandør, tilbyder netselskaberne nu tariffer for henholdsvis transmission, distribution og lagerydelser. Vi har (ved hjælp af en generel ligevægtsmodel) analyseret, hvad en afgiftsharmonisering kan betyde for det danske gasmarked. To afgiftsscenarier er blevet undersøgt: Gennemførelse af det forslag til EU-harmoniserede afgifter, der i dag foreligger fra Kommissionens side, eller indførelse af grønne afgifter, der svarer til miljøomkostningerne ved at bruge energi. Resultaterne af undersøgelsen viser, at bortset fra industrien, som må betale højere afgifter på gas, så vil efterspørgslen efter naturgas stige for alle kundegrupper. Dette gælder i begge scenarier. Undersøgelsen viser, at der (i forhold til situationen i dag) er flere fordele ved at indføre grønne afgifter: større afgiftsprovenu til staten, øget omsætning for naturgasselskaberne og en mindre emission af CO_2, SO_2 og NO_x. Udskillelsen af de særlige monopolaktiviteter på gasmarkedet betyder, at der fortsat vil være behov for en regulerende myndighed til at sikre, at de selskaber, der varetager disse aktiviteter, ikke misbruger deres markedsmagt. I et marked, der sandsynligvis bliver mere internationalt integreret, vil der være behov for, at reguleringen koordineres mellem de enkelte landes reguleringsmyndigheder. Det er derfor ikke urealistisk at forestille sig, at en fælles EU-reguleringsmyndighed vil se dagens lys med det formål at sikre et ensartet grundlag for reguleringen af det sammenhængende europæiske gasnet. På det danske gasmarked er DONG stor og dominerende, men DONG er en lille aktør på den europæiske scene. Med en markedsandel på under to procent af EU-markedet er DONG lille sammenlignet med de største europæiske selskaber, son er Gasunie (Holland), SNAM (Italien), Centrica (England), E.ON/Ruhrgas (Tyskland) og Gaz de France (Frankrig). Tilsammen sidder de fem selskaber på knap 70% af den fysiske afsætning til det europæiske gasmarked. I forhold til den oprindelige projektbeskrivelse har vi gennemført analyser af en afgiftsharmonisering ved hjælp af en generel ligevægtsmodel (ENERGAS). som er blevet udviklet under projektet. Så høj en faglig ambition havde vi ikke oprindelig. Til gengæld har vi ikke gjort så meget ud af opgave 2: Teoretisk beskrivelse af prisdannelsen på gasmarkedet - ud over at implementere prisdannelsen i ligevægtsmodellen ENERGAS. Opgave 4 er blevet tilgodeset inden for rammerne af et andet EFP-projekt, som vi har gennemført sammen med Risø, nemlig projektet om samspil mellem forskellige energimarkeder