Dansk tilpasning til et nordisk konkurrencemarked for elektricitet

Projektets formål er at udpege og analysere markedsimperfektioner, der kan forventes at forekomme på det for Danmark relevante elmarked (afgrænset til de fire nordiske lande og Tyskland).
Projektbeskrivelse
Projektets formål er at undersøge konsekvenserne af markeds imperfektioner for dansk tilpasning til et nordeuropæisk konkurrencemarked for el. Hvad bliver konsekvenserne for elforsyningens virksomheder og forbrugere samt for de danske energipolitiske målsætninger. Projektet vil bestå af fire dele: 1) Indsamling af relevante informationer om udviklingen på det nordeuropæiske elmarked med henblik på omstilling af 2-3 scenarier. 2) Arbejdet med scenarieanalysen skal tillige udpege de væsentlige markedsimperfektioner der kan forventes. Disse imperfektioner og deres sansynlige konsekvenser vil blive analyseret ved brug af industriøkonomiske modeller. 3) Resultaterne fra den industriøkonomiske analyse diskuteres i forhold til resultaterne fra ligevægtsmodeller for det nordeuropæiske marked. Hvordan kan de undersøgte markedsimperfektioner forventes at forrykke resultaterne fra disse modeller? 4) Såvel scenarier som resultater fra modelanalyserne vil blive bruft som grundlag for projektets anbefalinger vedr. konkurrence- og energipolitiske indgreb
Resultater

Konkurrence i elsektoren kan hæmmes af markedsimperfektioner. Disse fremkommer som følge af nogle selskabers mulighed for at dominere markedet (markedsmagt) og som følge af elproduktionens miljøbelastninger. Projektets formål er at udpege og analysere markedsimperfektioner, der kan forventes at forekomme på det for Danmark relevante elmarked (afgrænset til de fire nordiske lande og Tyskland). I projektet er følgende emner behandlet: 1. Den nuværende og fremtidige markedsstruktur og offentlige regulering. Der er gjort særlig meget ud af tyske forhold, idet den nordiske udvikling antages at være velkendt. 2. Analyse af markedsmagt og dens konsekvenser. Der sondres mellem horisontal, vertikal og spatial markedsmagt, hvor de to første er velkendte fra konkurrencelitteraturen, medens den sidste skyldes elforsyningens netbundethed. Den relevante litteratur gennemgås og betydningen af markedsmagt diskuteres for det danske/nordeuropæiske marked. Desuden anvendes en analytisk model fra den industriøkonomiske litteratur til at undersøge konkurrencen på det jysk-fynske elmarked. Markedsmagt har kun begrændet betydning på det nordiske marked, medens det er alvorligere på det tyske marked. 3. Konkurrence og ambitiøse miljømålsætninger. En partiel ligevægtsmodel, Elephant, benyttes til at undersøge samspillet mellem miljøafgifter og konkurrence. Modellen er blevet udvidet til også at omfatte Tyskland. Miljøafgifters effekt vil blive større, hvis de introduceres internationalt i et system med konkurrence. Hvis miljøafgifterne fastsættes på grundlag af opgørelser over skadesvirkninger, vil det ikke være tilstrækkeligt til at opfylde landenes Kyoto forpligtelser. 4. Uden for det oprindelige program er to yderligere problemstillinger blevet undersøgt (begge vigtige for elreformen fra 1999). Den første vedrører indregningen af et grønt certifikatmarked til fremme af vedvarende energi under konkurrenceforhold og de problemer, man især skal være opmærksom på. 5. Den anden problemstilling angår forbrugerejet som et middel til at beskytte mindre forbrugere mod udnyttelse af markedsmagt. Forbrugerejet kan næppe tillægges nogen selvstændig betydning på fremtidens elmarked med konkurrence

Key figures

Periode:
1998 - 2000
Bevillingsår:
1998
Egen finansiering:
0,19 mio.
Støttebeløb:
1,26 mio.
Støtteprocent:
86 %
Projektbudget:
1,46 mio.

Kategori

Oprindelig title
Betydningen af markedsimperfektioner for dansk tilpasning til et nordisk konkurrencemarked for elektricitet
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Analyse
Journalnummer
1753/98-0016

Deltagere

Roskilde Universitet (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Olsen, Ole Jess
Adresse
Roskilde Universitet. Institut for Miljø, Teknologi og Samfund
P.O. Box 260
DK-4000 Roskilde, Denmark
Olsen, Ole Jess (prof.), 46742000, ojo@teksam.ruc.dk
Øvr. Partnere: Den KGL. Veterinær- og Landbohøjskole. Institut for Økonomi, Skov og Landskab; Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF)

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk