Deammonifikation - ny biologisk metode til kvælstoffjernelse på industrielt spildevand

Processen minimerer ligeledes behovet for tilsætning af eksternt kulstof til processen. Konventionelle kvælstoffjernelsesprocesser har et højt energiforbrug til beluftning. På industrielle anlæg ofte i størrelsen 70 - 80% af anlæggets samlede energiforbrug. Deammonifikationsprocessen vil teoretisk kun kræve 1/5 af denne energimængde. Dette er eftervist på anlæg med biofilm i pilotskala og det er projektets formål eftervise dette i aktive slamanlæg, der er langt den mest almindelige teknologi i Danmark. Projektets hovedmål er at opnå deammonifikation i en 2-trinsproces, enten ved at få processen til at ske i én reaktor, som 2 adskilte processer eller trinvist i 2 eller flere reaktorer. Forskellige biofilm- og aktiv slamteknologier er valgt til testene. Efter nogen indkøringsvanskeligheder er det lykkedes at opnå nitritation (1. del af processen) på 2 af de 3 pilotanlæg på CP-Kelco og på pilotanlægget på Herning renseanlæg. Anammox-processen (2. del af processen) er klart observeret på de 2 biofilmanlæg, om end ikke i fuldt omfang. På aktiv-slamanlægget på CP-Kelco er det først i midten af december 2002 lykkes at observere en kvælstoffjernelse, der sandsynligvis er anammox-baseret. Processen er dog meget ustabil og bortfaldt gentagne gange. Det er således kun delvist lykkedes at etablere deammonifikationsprocessen med anvendelse af aktiv slam. Ved forsøgene er fundet nøgletal for processen hvad angår temperatur, pH-værdi, substratkoncentrationer og andre driftsparameterer. Der er opstillet modeller for beregning af processen til brug ved procesoptimering og dimensionering