DECODE
Forbedret aktiv management og automatisering er nødvendinag for fremtidens el-net. I dette projekt udvikles robuste og kosteffektive løsninger til at forbedre observerbarhed, styring og beskyttelse samt interfacet mellem el-selskaberne, markedet og forbrugerne i det aktive distributionsnet for at supportere stor vedvarende lokal energiproduktion.
Den forøgede andel af distribuerede og vedvarende energiforsyningsenheder samt fleksible laster i nettet nødvendiggør en forbedring af overvågnings-, måle- og styresystemerne for at sikre en pålidelig drift. Derfor skal distributionsnettet gøres mere intelligent under anvendelse af innovative metoder, løsninger og automatisering. Der forventes installeret flere smartmeters, brydere og sensorer i driften. Derfor skal der behandles en stor mængde af information for at integrere de nye funktioner i nettet og aligne med distributionsselskabernes praksis, hvilket kan blive dyrt og urealistisk. Endvidere er behandling af data forskellig og hentes med forskellig hastighed. Hovedudfordringen for distributionsselskaberne er derfor, at opnå et effektivt drifts og styringssystem af det active net med tilstrækkelig information omkring status i nettet ved at anvende eksisterende infrastrukturer så vidt som muligt og kun installere et minimum af nye måle- og automatiseringsenheder for derved at nedbringe investeringen. Derfor udvikles der i dette projekt innovative metoder og teknikker, ikke kun for nøjagtigt at estimere status i nettet, men også for at give nye alternativer til styring, beskyttelse og drift af systemet for at opnå sikker og pålidelig forsyning til alle forbrugere og optimere integrationen af lokal vedvarende energiforsyninger.
Projektet vedrører udvikling af en robust tilstandsestimerings metode og forskellige automatiserings-procedurer til distributionsnettet ved anvendelse af så lidt instrumentering som muligt. Projektet analyserer krav og fordele ved en smart automatisering og analyserer desuden det nødvendige interface imellem distributions- og transmissionssystemer for at øge sikkerhed og pålidelighed.
Der er udviklet en metode til at finde optimal placering af instrumenteringen for at få den bedste til-standsestimering, og denne er verificeret i praksis både på lav- og mellemspændingsniveau. Nye opsatte styringsmetoder sikrer minimering af tab, forøgelse af kapaciteten i nettet ved integration af vedvarende el anlæg i nettet ved net-konfiguration, anvendelse af pris-elastisk elforbrug og markedspris styring. Endeligt er der lavet analyser for adaptiv relæ-beskyttelse for at tage højde for varierende kortslutningsniveau.
Der ligger potentielle kommercielle aspekter i ovennævnte tekniske løsninger, primært for distributionssystemoperatører, men også for potentielle udviklere af fremtidens tilstandsestimerings implementering samt adaptiv relæ-udviklere.
Key figures
Kategori
Dokumenter
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
No entries available. |