Deltagelse i IEA TCP on Heat Pumping Technologies som ExCo delegeret 2022-2023
Formålet med projektet er at fremme og iværksætte projekter i IEA TCP HPT, som vil have interesse for Danmark og for dansk erhvervsliv samt at sikre, at danske virksomheder og forskningsmiljøer har mulighed for at deltage i og få udbytte af internationale samarbejder omkring varmepumpeprojekter.
Danmark har siden januar 2013 deltaget i IEA Technology Collaboration Programme on Heat Pumping Technologies. Energistyrelsen har udpeget Teknologisk Institut til at være repræsentant i IEA TCP HPT’s Executive Committee’s arbejde. Danmark deltager nu i fire IEA TCP HPT-projekter, hvoraf det ene er startet op på dansk initiativ, og vi regner med at deltage i yderligere projekter. Herudover har vi bidraget med viden og information til andre af IEA’s projekter, dog uden af deltage.
Projektformålet er:
1: At fremme og iværksætte projekter i IEA TCP HPT, som vil have interesse for Danmark og for dansk erhvervsliv.
2: At sikre, at danske virksomheder og forskningsmiljøer har mulighed for at deltage i og få udbytte af internationale samarbejder omkring varmepumpeprojekter.
Deltagelsen i IEA TCP HPT giver Danmark og dansk erhvervsliv adgang til alle de projekter, der kører under IEA TCP HPT, og Danmark får hermed adgang til den samlede viden, der genereres inden for disse projekter og i IEA TCP HPT.
Herudover skal internationale erfaringer og viden fra IEA’s varmepumpeprogram udbredes og videreformidles til såvel den danske energiadministration (Energistyrelsen) som til de relevante danske aktører i Danmark med henblik på at sikre, at erfaring fra andre lande og internationale organisationer m.v. formidles.
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Teknologisk Institut | 0.22 mio. | 0.22 mio. |
Kontakt
Gregersensvej 1,
2630 Taastrup
Tlf.: 72202000