Demonstration af avanceret metanolsynteseteknologi

CONRAD er en ny teknologi til metanolproduktion. Reaktoren er den første af sin art, og den er særlig egnet til biomasseanlæg, idet en høj konvertering opnås selv uden recirkulering af uomsatte reaktanter. En CONRAD reaktor er allerede installeret i et pilotanlæg, men yderligere drift er nødvendig for at vurdere, om den kan bruges til at fremstille metanol fra f.eks. biomasse på en økonomisk måde
Projektbeskrivelse

Projektet består af to dele:

  1. At demonstrere at Topsøes nye methanol reaktor (CONRAD) fungerer som forventet ved industrielle betingelser (for såvel syntesegas fra fossile brændstoffer som syntesegas fra biomasse);
  2. At undersøge hvordan dette nye reaktor koncept bedst anvendes til relativt små methanol anlæg (50-500 tons methanol per dag) - idet dette er en rimelig størrelse for et anlæg baseret på biomasse, affald eller overskudsgas fra et eksisterende anlæg.

De vigtigste aktiviteter i projektet er driften af en CONRAD reaktor i en periode på 8 måneder og beregning af produktionsomkostningerne (CAPEX + OPEX) for to potentielt interessante grønne scenarier:

  1. Produktion af methanol fra syntesegas produceret af biomasse forgasning;
  2. Produktion af methanol fra syntesegas produceret ved steam reforming af associeret gas fra et oliefelt.

Status i dag er at CONRAD reaktoren er taget i drift i et pilotanlæg i Piteå i Sverige og driftsparametre er i øjeblikket ved at blive indstillet. Hvis resultaterne af de økonomiske vurderinger, som vi vil foretage parallelt med testene, er opmuntrende, har vi til hensigt at præsentere denne teknologi ved World Methanol Conference senere i år.

Key figures

Periode:
2012 - 2014
Bevillingsår:
2011
Egen finansiering:
4,98 mio.
Støttebeløb:
1,66 mio.
Støtteprocent:
25 %
Projektbudget:
6,63 mio.

Kategori

Oprindelig title
Demonstration af avanceret metanolsynteseteknologi
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Projekttype
Demonstration
Journalnummer
64011-0361

Deltagere

HALDOR TOPSØE A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
HALDOR TOPSØE A/S 1.66 mio. 4.98 mio.

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk