Demonstration af et Cellulosebaseret Industrielt Biogasanlæg

Demonstration og udvikling af et semiskala biogasanlæg, der er i stand til at omsætte briketteret hvedehalm til biogas med en total energieffektivitet på 95%. 

Projektbeskrivelse

For at opfylde de nationale og globale klimamål er det nødvendigt at erstatte fossile brændstoffer med grønne, vedvarende alternativer, og dette kræver en effektiv måde at omdanne fornybare biomasser til kemikalier og brændstoffer. Biomasser som består af lignocellulose, såsom halm og træ, udgør den største naturlige ressource i verden, men det bliver kun udnyttet i ringe grad til fornybare energi. Problemet med ligninholdig biomasse er, at lignin, som er en kompleks biopolymer, er svær at nedbryde via kemiske eller biologiske processer, hvilket hindrer dets udnyttelse i biogasanlæg. 

Dette projekt har til mål at demonstrere et nyt design for biogasanlæg, som udnytter ligninholdig biomasse i form af halm som det eneste substrat. Det samlede design tilstræber en udnyttelse på 95% af energiindholdet i halm, hvor mindst 80% bliver omdannet til biometan og resten bliver til procesvarme.

De fremtidige halmbaserede biogasanlæg vil blive designet til at integrere med f.eks. power-to-x anlæg, som kan udnytte biogen kuldioxid til at producere grønne brændstoffer. Denne innovation gør det muligt med en komplet mark-til-marked proces, som kan opskaleres til at dække fremtidens behov for vedvarende energi.   

Key figures

Periode:
2024 - 2026
Bevillingsår:
2024
Egen finansiering:
4,35 mio.
Støttebeløb:
12,23 mio.
Støtteprocent:
74 %
Projektbudget:
16,59 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Keywords
Biofuels Energieffektivisering Power-to-X
Projekttype
Udvikling Demonstration
Journalnummer
640241-521397

Deltagere

BIOFUELTECNOLOGY ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
BIOFUELTECNOLOGY ApS 5.39 mio. 3.59 mio.
Aarhus Universitet 4.35 mio. 0.48 mio.
Aalborg Universitet 2.50 mio. 0.28 mio.

Kontakt

Kontakperson
Martin Hostrup
Adresse

Adresse: Bredkær Parkvej 58, 8250 Egå

Hjemmeside: biofueltechnology.dk                        

Tlf.: 21495669

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk