DeRisk – De-risking of ULS wave loads

Fundamenterne for vindmøller på havet skal kunne modstå belastningen fra ekstrembølger - et velkendt fænomen, hvis præcise påvirkning af havvindmøllernes fundament er usikker. Dette søger DeRisk at ændre på.

Projektbeskrivelse

DeRisk - de-risking of ULS Wave Loads fører til billigere energi fra havvindmøller gennem en forbedret designmetode for ekstrembølgelaster. Fundamenterne udgør typisk 20% af Cost of Energy og de største bølger (ULS, Ultimate Limit State) er ofte design-givende. Den eksisterende designprocedure er baseret på modeller udviklet for dybt vand i olie-gas industrien. På de lavere dybder for havvindmøller er ekstrembølgerne stærkt ikke-lineære og de simple ingeniørmodeller er forbundet med usikkerheder, der fører til store sikkerhedsmarginer og øget risiko. Der er derfor et stort besparelsespotentiale i at udvikle og anvende mere nøjagtige metoder. DeRisk indfrier dette via en gennemgående evaluering af designkæden fra måledata over den kritiske kombination af bølge-, strøm- og vindparametre til den detaljerede lastberegning. En række numeriske modeller for bølgeudbredelse og lastberegning udvikles og anvendes til at kvantificere avancerede lasteffekter som 3D retningsspredning, bundhældning og bølge-strøm interaktion. Resultaterne valideres mod nye modelforsøg for stejle og brydende bølger på strøm og sammenfattes i en ny og de-risket designmetode. Den danske forskning suppleres af forskning på University of Oxford og Stavanger Universitet der begge har stor ekspertise i offshore design. Anvendelse af resultaterne er sikret gennem deltagelse af DONG, Statkraft og DHI, netværksaktiviteter med industrien samt et Advisory Board med deltagelse af DNV,DONG, Statkraft, Vestas og Rambøll.

Key figures

Periode:
2015 - 2019
Bevillingsår:
2014
Egen finansiering:
4,23 mio.
Støttebeløb:
20,17 mio.
Støtteprocent:
81 %
Projektbudget:
24,87 mio.

Kategori

Fælles overordnet teknologiområde
Vind
Journalnummer
4106-00038B

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 15.01 mio. 3.09 mio.
DHI 3.55 mio. 0.11 mio.
Ørsted A/S 0.30 mio. 0.30 mio.
University of Oxford 651.38 mio. 0.21 mio.
Universitetet i Stavanger 0.52 mio. 0.40 mio.
Statkraft 0.13 mio. 0.13 mio.

Kontakt

Kontakperson
Henrik Bredmose
Adresse

Danmarks Tekniske Universitet
Nils Koppels Alle
Bygning 403, rum 214
2800 Kgs. Lyngby

Email
hbre@dtu.dk

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk