DMFC modul for intern transport og mobile anlæg

Projektets overordnede mål har været at udvikle et DMFC brændselscellesystem der kan oplade batterier for anvendelse i intern transport samt mobile og stationære anlæg. I projektet integreres DMFC modulet i en el-scooter til handicappede eller gangbesværede og testes under forskellige drifscykler i en laboratorietest med efterfølgende afprøvning af køretøjsproducenten.
Projektbeskrivelse
Formålet med projektet er, at udvikle et kompakt DMFC modul (Direct Methanol Fuel Cell) som kan oplade batterier for anvendelse i intern transport samt mobile og samt stationære anlæg. Danmark har en stor produktion og eksport af køretøjer til intern transport f.eks. af bevægelseshæmmede (6-7.000 stk pr. år) etc. Disse produkter har det for elektriske køretøjer typiske handicap: For kort rækkevidde og for lang opladningstid. Samtidig er det fatalt for en bevægelseshæmmet, at gå i stå langt fra hjemmet. Det er derfor projektets mål, at udvikle en DMFC baseret generator med metanol som brændstof. Herved kan rækkevidden udvides til at dække mange dages behov og opladning ske v.h.a. udskiftning af engangsbeholder. Projektet vil fokusere på at udvikle en generator for en Mini Crosser køretøj for bevægelseshæmmede med 1 kW motor (se bilag3). Det udviklede modul vil kunne finde anvendelse i mange andre produkter, som benytter batterier fx trucks, mobile og stationære el generatorer etc
Resultater

Projektet er et udviklingsprojekt udført i samarbejde mellem H2-Logic. IRD Fuel Cells og MiniCrosser. Ved at bruge metanol som brændstof vil det være muligt at forøge aktionsradius markant i forhold til konventionel batteriteknologi, det vil ligeledes også være muligt at lave hurtig optankning og dermed eliminere spildtid til opladning af batterier. Konceptet har været at udvikle et hybridsystem bestående af DMFC modul og batteri, hvorved brændselscellen kun skal producere gennemsnitsenergiforbrug og batterierne klarer peakforbrug under opstart og acceleration. Projektets resultat er et fungerende 600W DMFC system, der succesfuldt er integreret og demonstreret på en Mini Crosser. Der er blevet indsamlet driftsdata på DMFC system og køretøj, og disse data vil blive brugt i det videre arbejde om udvikling af næste generation DMFC system. Der er som en del af projektet lavet kommercielle analyser og overvejelser om kommercialisering af DMFC teknologien. Fuld kommercile target pris i en Mini Crosser er således 4000 kr. for et 600W system, men i en Mini Crosser med kabine vil brændselscellens overskudsvarme kunne bruges til opvarmning af køretøjet, hvorved anden opvarmning spares og kommercialiseringsprisen bliver således 10.000 kr. Konklusionen på projektet er, at teknologien forventes at kunne gøres kommerciel i en Mini Crosser. Det må dog også konkluderes, at der skal yderligere F/U arbejde til inde DMFC teknologien vil kunne anvendes kommercielt.

Key figures

Periode:
2005 - 2007
Bevillingsår:
2005
Egen finansiering:
1,15 mio.
Støttebeløb:
2,49 mio.
Støtteprocent:
68 %
Projektbudget:
3,64 mio.

Kategori

Oprindelig title
DMFC modul for intern transport og mobile anlæg
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Journalnummer
33031-0011

Deltagere

NEL Hydrogen (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
IRD Fuel Cells A/S
Mini Crosser A/S

Kontakt

Kontakperson
Hansen, Jacob
Adresse
H2 Logic ApS
Tjelevej 42
DK-7400 Herning, Denmark
www.h2logic.com
Hansen, Jacob , 96275600, info@h2logic.com
Øvr. Partnere: IRD Fuel Cells A/S; Mini Crosser A/S

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk