eCHASPOR – Effektive cementhåndteringssystemer baseret på elektrohydrauliske effektregenereringsnetværk
Projektets mål er udviklingen af elektrohydrauliske effektregenereringsnetværk til brug i materialehåndtering i cementproduktionsprocesser. Målet er en teknologi som er signifikant mere energieffektiv, mere kompakt og mere kommercielt attraktiv en state-of-the-art teknologi. Effekttransmissionen er meget forskellig fra eksisterende teknologi, og forventes anvendelig i andre industrier.
Cementproduktion er en af de mest energikonsumerende og CO2-udledende industrier. En vision indenfor denne industri er derfor at muliggøre cementproduktion helt uden CO2-udledning fra 2030. Dette nødvendiggør effektiviseringer på alle niveauer, lige fra materialetyper og anvendelse til processer og materialehåndtering. Gennem foreliggende projekt udvikles en helt ny effektiv drevteknologi til cementhåndteringssystemer funderet i elektro-hydrauliske effektregenereringsnetværk. Denne drevteknologi anvender motor/pumpeenheder med variabel hastighed som sit fundament og disse deler adskillige hydrauliske føringer samt en elektrisk DC-bus. Kombineret med en styring med flere objektiver muliggør teknologien at lede effekt imellem forskellige dele af systemet samtidig med at disse også kan styres individuelt. De udviklede systemer vil være yderst effektive, yderst skalerbare, holdbare samt kommercielt særdeles attraktive sammenlignet med state-of-the-art. Teknologien udvikles på baggrund af grundig forståelse af fysiske egenskaber, innovative styringsmetoder, cement-håndterings-applikationer samt kommercielle aspekter. Målet er således en grøn teknologi, der forbedrer gennemsnitsvirkningsgraden med mindst 50%, som er skalerbar op til 250 [kW] udgangseffekt og som muliggør en øget omsætning og markedsandele i 2030. Herudover forventes resultaterne at være anvendelig i andre industrisegmenter.
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) | 2.44 mio. | 0.27 mio. |
Bosch Rexroth A/S | 0.82 mio. | 1.91 mio. |
Kontakt
Pontoppidanstræde 111,
9220 Aalborg Øst
Tlf.: 9940 9240