Ekstreme vind- og bølge forhold ved havvindmøller

Dette projekt stiler mod at forbedre forudsigelsen af vind- og bølgeforhold til havs under kraftig blæst. Vi udforsker strategier til kobling af atmosfæriske modeller med bølge- og havmodeller. Resultatet er bedre estimater af de ekstreme vind- og bølgeforhold for design, service og vedligehold af danske havvindmølleparker.
Projektbeskrivelse
Projektets hovedformål er at gøre det muligt at beregne mere nøjagtige vind- og bølgeforhold under kraftig blæst. Dette opnås ved at udvikle et nyt modelsystem, der kobler de mest avancerede atmosfæriske modeller med bølge- og havmodeller. Dette forbedrer designgrundlaget for vindmøller, giver mere sikre operationer til havs og tillader mere kost-effektiv vedligehold af havvindmølleparker.Forskningen er målrettet undersøgelsen af strategier til at koble modellerne og de nødvendige parameteriseringer af de turbulente grænselag i den nedre marine atmosfære og øverst i havet. Ved nært samarbejde mellem DTU, DHI og Uni.Research ved Bergen Universitet samles ekspertise i atmosfærisk modellering, bølge og havmodellering samt modelkobling i et fagligt miljø der har stor erfaring med anvendelse af vind- og bølgedata til beregning af laster operationsvilkår for offshore vindenergiproduktion.Projektet forventes at resultere i etableringen af et nyt koblet modelsystem med særlig fokus på udvikling af nye koblingsstrategier der virker godt når der er storm, forbedret beskrivelse af vind- og bølgeforholdene i kystnære danske farvande og en bedre forståelse af vindprofilernes afhængighed af bølgeforholdene hér.

Key figures

Periode:
2013 - 2017
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
0,94 mio.
Støttebeløb:
5,02 mio.
Støtteprocent:
84 %
Projektbudget:
5,96 mio.

Kategori

Program
ForskEL
Fælles overordnet teknologiområde
Vind
Journalnummer
12020

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Xiaoli Guo Larsén
Adresse
Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde, +45 2132 7332
Email
xgal@dtu.dk

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk