Der er behov for analyser af energiafgiftsomlægninger, der inddrager hensynet til både miljøet, konkurrenceevnen og statens provenu, som alle er vigtige politiske hensyn.
Projektbeskrivelse
De danske energiafgifter er i dag udformet, så de tilgodeser industrien og elværkerne på bekostning af de private kunder. I europæisk sammenhæng er den danske afgiftsstruktur enestående. Private kunder i Danmark betaler de højeste energi afgifter i EU, hvorimod industrien betaler nogle af de laveste afgifter i Europa. I andre lande som fx England og Frankrig pålægges industrien energiafgifter, mens private kunder friholdes. Årsagen til den skævvredne danske energiafgifts struktur er, at der ved fastlæggelsen af energiafgifterne i højere grad er blevet taget hensyn til industriens konkurrenceevne end til miljøet. På den baggrund er der behov for analyser af energiafgiftsomlægninger, der inddrager hensynet til både miljøet, konkurrenceevnen og statens provenu, som alle er vigtige politiske hensyn. Projektets ambition er at lave en sådan integreret analyse. For at forankre begrebet konkurrenceevne til den økonomiske teori vil vi gennemføre studier af den økonomiske teori på området og af både danske og udenlandske empiriske undersøgelser af afgifters påvirkning af virksomheders konkurrenceevne. Vi vil gennemføre følgende analyser: A) Analyse af ensidige danske afgiftsomlægninger. I denne analyse undersøger vi, om der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at erstatte de nuværende danske afgifter med grønne afgifter. Det forudsættes i denne analyse, at udlandet opretholder deres nuværende energiafgifter. Der benyttes en åben dansk generel ligevægtsmodel med en detaljeret energisektor samt en dansk input-output-eftermodel. Denne modeltilgang bruges til at analysere virkningerne på den økonomiske velfærd samt på konkurrenceevnen og afgiftsprovenuet af ensidige danske energiafgiftsomlægninger. B) Analyse af en EU-energiafgiftsharmonisering. I denne analyse undersøger vi betydningen for danske erhvervs konkurrenceevne af, om en omlægning af energiafgifterne alene sker i Danmark, eller om omlægningen samtidig sker i udlandet som led i en EU-afgiftsharmonisering. Der benyttes en flerlande input-output-model til at belyse virkningerne på konkurrenceevnen af forskellige modeller for en EU-afgiftsharmonisering. Modellen bygger på detaljerede produktionsfunktioner på landeniveau. Hovedresultaterne af projektet vil vise: 1) om det giver samfundsøkonomisk gevinst at erstatte de nuværende energiafgifter for erhvervskunder med grønne afgifter, 2) om danske virksomheder vil opleve større omkostningsforøgelser som følge af en EU-harmonisering af energiafgifterne end udenlandske virksomheder
Resultater
Should all energy consumers pay equal taxes or are there good reasons to differentiate energy taxes between consumers as in Denmark? Economic theory about foreign trade and competition as well as empirical studies of relevance are not making evident that industries in general should pay lower environmental taxes than other kind of consumers. Consequently, economic theory cannot justify the present Danish energy tax regime where households are required to pay high energy taxes whereas industries are allowed to pay low energy taxes. On the contrary, it is more likely that reduced industry taxes will result in reduced welfare to society, lower income and lower employment as compared to a scenario of equal energy taxes. Theory can justify, however, a stepwise introduction of green taxes in order to make industries and markets adapt to the new regulatory framework. Moreover, some theoretical contributions argue that under certain circumstances one could point to a need for protecting certain kinds of industries (e.g. industries employing unskilled labour), but an exclusive tax reduction given to all industries is not supported by economic theory. By using the GTAP model we have calculated the welfare effect of levelling Danish energy taxes so households and industries have to pay equal energy taxes. The GTAP model has a good and international reputation for being designed to analyse international trade and competitiveness. We find that levelling the Danish energy taxes will increase welfare in Denmark by 1.3% - equivalent to DKK 8 billion. The Danish energy tax reform, however, will cause an increase in CO2 emissions in neighbouring countries. The calculation does not consider the influence of the EU market for tradable CO2 permits introduced as from January 2005
