Energianlæg baseret på jordvarmeboringer
Varmepumpesystemer baseret på jordvarmeboringer er en teknologi med potentiale for CO2 reduktioner og energieffektivisering, men udbredelsen i Danmark er begrænset sammenlignet med vore nabolande.
Der er mangel på viden og erfaring og projektets formål er, at bane vejen for en større anvendelse af teknologien ved at tilvejebringe viden, værktøjer og best practice for planlægning og design af installationer. Projektets aktiviteter omfatter:
- Indsamling og analyse af eksisterende information og erfaring samt identifikation af nøgleparametre for planlægning, design og installation af varmepumpesystemer baseret på jordvarmeboringer;
- Et omfattende kortlægnings- og måleprogram af overfladetemperaturer, temperaturgradienter og termiske egenskaber af forskellige jordarter og materialer;
- Optimering af systemdesign i forhold til miljø og økonomi, baseret på eksisterende installationer og test sites, inklusiv borearbejde og udstøbning af boringer, automatisering af systemer, analyser af energibalance, energilagring (opvarmning og afkøling) samt modellering af varme- og grundvandsstrømning;
- Opbygning af en database med resultater fra indsamling af eksisterende informationer, måleprogrammer og kortlægningsarbejde;
- Oplysnings- og informationsaktiviteter, inklusiv brugerflade til database, kursusmateriale til uddannelse og efteruddannelse, workshops og seminarer, tekniske vejledninger og forslag til udbygning af administrationsgrundlag
Der er i projektet blevet udviklet et web-værktøj, som giver adgang til store mængder nyttig viden om danske jordarters termiske egenskaber. Dette værktøj stilles gratis til rådighed via GEUS’ hjemmeside. Den viden der stilles til rådighed kan anvendes som grundlag for kommercielle projekter og styrkelse af eksisterende forretningsområder. De involverede vidensinstitutioner har med afsæt i projektet skabt grobund for nye udviklings- og demonstrationsprojekter, ligesom der er etableret kontakter til udenlandske forskningsinstitutioner på området.
Projektet har bidraget til verifikation af metoder til bestemmelse af varmeledningsevne, som udgør et centralt element i et robust beslutningsgrundlag. Endvidere vil flere af projektets anbefalinger og guidelines kunne finde anvendelse ifm. fremtidige indsatser, som involverer overfladenære geoterminanlæg.
Se projektets hjemmeside her.
Key figures
Kategori
Dokumenter
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland | 1.80 mio. | 1.80 mio. |
Professionshøjskolen VIA University College | 1.95 mio. | 2.19 mio. |
Aarhus Universitet | 0.34 mio. | 0.35 mio. |
DANSK MILJØ & ENERGISTYRING A/S | 0.07 mio. | 0.13 mio. |
GEODRILLING A/S | ||
BRÆDSTRUP FJERNVARME A M B A | 0.01 mio. | 0.01 mio. |
Ørsted A/S | 0.01 mio. | 0.02 mio. |
ROBERT BOSCH A/S | ||
DEN JYDSKE HÅNDVÆRKERSKOLE | 0.01 mio. | 0.01 mio. |
Kontakt
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Afdeling for grundvands- og kvartærgeologisk kortlægning
Øster Voldgade 10
DK-1350 København K
www.geus.dk
Vangkilde-Pedersen, Thomas , 38142000, tvp@geus.dk
Øvr. Partnere: VIA University College; Aarhus Universitet. Geologisk Institut; Den Jydske Håndværkerskole; Dansk Miljø- og Energistyring A/S; GEODRILLING; Brædstrup Fjernvarme AMBA; DONG Energy Power A/S; Robert Bosch A/S. IVT Naturvarme