Energibesparende solafskærmning (MicroShade)

3xn og PhotoSolar har udviklet et innovativt vinduesglas,”Microshade”, med integreret solafskærmning, der giver frit udsyn, men samtidig nedsætter energiforbruget til køling. Solafskærmningen består af en tynd rustfri stålfolie med et stort antal mikroskopiske perforeringer. Teknologien er demonstreret hos virksomheden Datagraf og forventes at give PhotoSolar et markedsgennembrud.
Projektbeskrivelse

MicroShades er vinduesglas med indbygget solarskærmning baseret på geometrisk screening af solstrålerne, som skærmer for direkte solindfald udefra, mens man stadig har et klart udsyn indefra. Den største fordel ved teknologien er et reduceret kølebehov i bygningen og dermed en forøget energieffektivitet. Teknologien er udviklet af PhotoSolar og det forventes at den, når den er demonstreret, vil være omkostningseffektiv sammenlignet med andre typer solafskærmning.

MicroShade er en særdeles kraftig type solafskærmning, der er progressiv således at der skærmes kraftigere om sommeren end om vinteren. Hermed opnås, at bygningerne og især brugerne holdes kølige om sommeren, mens der om vinteren opnås en større bidrag af opvamning fra solen. I sammenligning med konventionelle solkontrolglas er afskærmningseffekten af MicroShade næsten doppelt så stor, og dermed opnås en væsentlig mindre opvarmning af bygningen om sommeren end om vinteren. Hvor meget der spares ved anvendelse af MicroShade i stedet for solkontrolglas afhænger af bygningens udformning.

Den hollandske forskningsinstitution TNO har gennemført et studie baseret på europæiske forhold. Analysen konkluderer, at der ved anvendelse af solkontrolglas kan opnås en energibesparelse svarende til mellem 5 og 25% af de opstillede energi rammemål som er opstillet af EU for 2020. TNO undersøgelsen er citeret nedenfor. Ved at anvende MicroShade i stedet for solkontrolglas er det PhotoSolars vurdering, at der kan opnås en besparelse på mellem 10 og 30% af EU’s 2020 mål, hvis MicroShade anvendes i stedet for solkontrolglas som beskrevet i TNO’s analyse.

Givet den nødvendige opskalering vurderer projektdeltagerne, at designløsninger med MicroShades integreret vil danne en sund forretningsplatform for PhotoSolar og 3XN. Projektets formål er derfor opskalering og implementering af MicroShade-glas i en let håndterbar, kosteffektiv og energibesparende showcase.  3XNs rolle er at forsyne PhotoSolar med kravspecifikationer for MicroShade-teknologien baseret på feedback fra 3XNs kunder. Dernæst vil 3XN vælge og tilbyde en fuldskala facade i et prestigebyggeri velegnet til teknologien. Nødvendig produktudvikling vil blive finansieret af 3XN og PhotoSolar.

Microshade teknologien er blevet valgt af Nordea til deres nye domicil i København, som åbner i 2016. Læs mere om den valgte løsning her.

Resultater

Projektet har udviklet MicroShade X-teknologien og demonstreret, at den er håndterbar, omkostningseffektiv og energibesparende. MicroShade er en særdeles kraftig solafskærmning, der skærmer kraftigere om sommeren end om vinteren. Bygninger og brugerne holdes dermed kølige om sommeren, mens der om vinteren opnås en større opvarmning fra solen. Afskærmningseffekten af MicroShade næsten dobbelt så stor som af konventionelle solkontrolglas. Hvor meget energi, der konkret spares, afhænger af bygningens udformning og placering. På PhotoSolars hjemmeside kan man beregne, hvor meget mindre energi, der hhv. tabes om vinteren og modtages om sommeren med Microshade.

PhotoSolar har efter projektets afslutning leveret Microshade X-teknologien til en skole i Århus, der har opnået et bedre indeklima om sommeren, med et tilfredsstillende langsigtet energiforbrug og økonomi.

Projektet udpegede og analyserede mulige barrierer for markedsintroduktion og anvendte dem i udviklingen. Dette skete gennem workshops med arkitekter, ingeniører, slutbrugere og andre interessenter, samt gennem interviews med eksperter fra branchen og litteraturstudier.

Innovationsprocessen inddrog alle relevante interessenter i beslutningsprocessen i byggebranchen i en iterativ proces. Brugernes behov og designideer blev formuleret og oversat til tekniske specifikationer, der er blevet undersøgt af PhotoSolars ingeniører. Flere tekniske prototyper har løbende afprøvet disse muligheder.

Blandt projektets resulteret er:

  • En demonstrationsfacade er blevet udviklet, bygget og installeret hos virksomheden Datagraf, så det er nu muligt at se, hvordan en MicroShade X facade faktisk ser ud, da dette er kritisk, hvis arkitekter skal fremme MicroShade X.
  • Faktorer, der påvirker beslutningsprocesserne i byggeriet er blevet identificeret, så både PhotoSolar og andre udviklere og leverandører af grøn teknologi kan målrette den rigtige value proposition til de rigtige aktører og dermed øge muligheden for succesfuld markedsindtrængning.
  • Projektet er et gennembrud for PhotoSolar, som nu har 12 konkrete og specifikke designs og en demonstrator, der kan bruges til at vise de reelle, visuelle konsekvenser og effekter af MicroShade Xteknologi. Gennem projektet har 3XN vist hvordan en grundlæggende teknologi kan udvikles til en løsning, der appellerer til arkitekter, og som vil åbne døren til arkitekter i almindelighed, ikke kun med hensyn til MicroShade X, men til nye, grønne teknologier generelt.
  • Til PhotoSolar har projektet givet en teknologi, der kan designes og kommunikeres til industrien, og som forventes at give PhotoSolar et markedsgennembrud.

Projektet "MicroShade - Opskalering og demonstration af energibesparende solafskærmningsteknologi" er blevet udført fra januar 2009 til august 2011 af et konsortium under ledelse af den danske tegnestue 3XN med PhotoSolar og 1st Mile som to andre danske partnere. Den tyske vinduesfabrikant Büfa Glass var den fjerde partner.

Microshade teknologien er blevet valgt af Nordea til deres nye domicil i København, som åbner i 2016. Læs mere om den valgte løsning her.

Key figures

Periode:
2009 - 2015
Bevillingsår:
2008
Egen finansiering:
4,22 mio.
Støttebeløb:
4,00 mio.
Støtteprocent:
49 %
Projektbudget:
8,22 mio.

Kategori

Oprindelig title
MicroShade - Opskalering og demonstration af energibesparende solafskærmningsteknologi
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Sol
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
63011-0169

Deltagere

3XN A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
3XN A/S 1.59 mio. 1.20 mio.
PhotoSolar ApS 1.36 mio. 0.92 mio.
BÜFA Glas GmbH & Co. KG Germany 1.66 mio.
1st Mile ApS 1.05 mio. 0.45 mio.

Kontakt

Kontakperson
Wamberg, Christian
Adresse

3XN. GXN
Strandgade 73
DK-1401 København K
www.3xn.com
Wamberg, Christian , 32642334, cwr@3xn.dk
Øvr. Partnere: PhotoSolar; 1st Mile; Büfa Glass

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk