Energibesparende tiltag inden for ventilationsområdet

Der er i dag et uklart billede af hvilke produkter og systemer der i fremtiden vil blive efterspurgt, inden for ventilation. For at give interessenter incitament til at gøre de fornødne tiltag er der udarbejdet en håndbog der på overskuelig vis får prioriteret fremtidige indsatsområder, samt giver en status for hvor langt man er kommet inden for de enkelte teknologier.
Projektbeskrivelse
I forhold til de fleste installationstekniske anlæg, er ventilation et forsømt område i forbindelse med gennemførelse af energibesparende tiltag. Dette skyldes primært, at brugeren af ventilationsanlæg dagligt får divergerende indmeldinger om sparemuligheder. Leverandører og fabrikanter har ligeledes et uklart billede af hvilke produktor og systemer der i fremtiden vil efterspørges, og er derfor ikke motiverede for at bringe ny produkter på markedet og efterfølgende servicere disse. Der er derfor behov for at få udarbejdet et katalog, der på overskuelig vis får prioriteret fremtidige indsatsområder. Prioriteringen sker ved at udvælge områder fra den i formålet nævnte matrix. Samme matrix kan desuden benyttes til at indhente oplysninger om bedst egnede aktører og mulige finansieringskilder. Formål: Projektets formål er at skabe et overblik over mulige indsatsområder for opnåelse af energibesparelser inden for ventilation på såvel kort som lang sigt. Overblikket skal skabes ved inddeling efter to forskellige niveauer 1. Initiativer 2. Faglig struktur. I det ene niveau opdeles initiativerne efter disses kompleksitet og tidshorisont for realisering af elbesparelser. I det andet niveau opdeles den faglige struktur efter den fysiske placering i ventilationsanlægget. Indholdet i den herved opståede matrix beskrives nærmere med henblik på vurdering af projektype, dets formål, energiforbrug, sparepotentiale, miljøbelastning, samfundsforhold, målgruppe samt barriere og tidshorisont for realisering af elbesparelser. Endvidere beskrives aktører (miljøer) og sammenhænge til tidligere undersøgelser
Resultater

Håndbogen er opdelt i fire hovedsektioner adskilt af et farvet skilleblad. Under det første skilleblad er rapportens konklusion udfærdiget ligesom også indholdsfortegnelse og interviewliste er fremlagt. Det første egentlige hovedafsnit omhandler ventilationssystemets hovedcentral. Afsnittet er opdelt i en række underafsnit, der som overskrift har en af centralens hovedkomponenter eller områder. Underafsnittene er således opdelt efter ventilator inklusive motor og drev, varmegenvinder, systemtabsgivende områder og endelig et afsnit, der samler de øvrige komponenter. Det andet hovedafsnit omhandler kanalsystemet. Også dette afsnit er opdelt i en række underafsnit. Disse fortæller om ventilationskanalernes form, størrelse og materialevalg, om kanalsystemets udformning herunder lige strækninger, bøjninger, indsnævringer, udvidelser og afgreninger og om enkeltkomponenter som lyddæmpere og måleanordninger. Endelig beskrives armaturerne ved indblæsning og udsugning. Det sidste hovedafsnit beskriver de forskellige ventilationsprincipper der kan tages i anvendelse ude ved forbrugsstedet. Underafsnittene beskæftiger sig med ikke-industrielle bygninger, industri og landbrug. De ikke-industrielle bygninger beskrives i tre afsnit nemlig efter ventilationsprincipperne mekanisk ventilation, naturlig ventilation og indeklimaanlæg. Under de enkelte farvede faneblade er der indsat 6 faneblade med et ciffer, således at der under hvert ciffer ligger en beskrivelse af de ovenfor nævnte underafsnit. For hvert af underafsnittene gøres redefor hvilke metoder der tidligere og fremover kan tages i anvendelse for opnåelse af energibesparelser. Metoderne er opdelt i kortlægning, forskning og udvikling, demonstrationog formidling

Key figures

Periode:
1997 - 2000
Bevillingsår:
1997
Egen finansiering:
0,60 mio.
Støttebeløb:
0,99 mio.
Støtteprocent:
62 %
Projektbudget:
1,59 mio.

Kategori

Oprindelig title
Strukturering af mulige energibesparende tiltag inden for ventilationsområdet
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Analyse
Journalnummer
1253/97-0024

Deltagere

Dansk Energi (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Teknologisk Institut

Kontakt

Kontakperson
Borup Jensen, Jørn
Adresse
Danske Elværkers Forenings Udredningsafdeling (DEFU). Energiteknologi
Bygning 325
DK-2800 Lyngby, Denmark
Borup Jensen, Jørn (civ.ing.), 45881400,
Øvr. Partnere: Teknologisk Institut. Energi

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk