Energieffektiv slamudnyttelse
Projektet har vurderet de enkelte EFP-98-koncepter for slambehandling ud fra selskabsøkonomiske slambehandlingspriser (i DKK/ton slam), samfundsøkonomiske CO2-reduktionspriser (i DKK/ton CO2) samt potentiale for CO2-reduktion på basis af fortrængning af kul. Der er til formålet opstillet en regnearksmodel, som kan beregne ovennævnte nøgletal fra og med forbehandlingskoncepter på rensningsanlæggene til og med deponeringsomkostnigner for restprodukter ved tilsatsfyring med slam (direkte/indirekte) på biomassefyrede, affaldsfyrede og kulfyrede energiproduktionsanlæg. De vigtigste resultater af undersøgelsen er, at de bedst kombinerede koncepter sagtens kan konkurrere med de slambehandlingspriser, som gælder for konventionelle slamforbrændingsanlæg samt ved landbrugsanvendelse af slam fra rensningsanlæg uden forbehandlingskoncepter. Den samlede danske kommunale slammængde i 1995 er opgjort til ca. 167.000 ton tørstof og repræsenterer i bedste fald et CO2-reduktionspotentiale på mere end 200.000 ton CO2/år svarende til knap 1% af de danske kraftværkers nuværende, samlede CO2-emission. Det må forventes, at et sted mellem 60% og 80% af den kommunale slammængde ikke længere kan udbringes på landbrugsjord i år 2000 ved skærpningen af afskæringsværdierne for miljøfremmede stoffer, hvor det tilsvarende tal i 1995 var ca. 30%
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
KRÜGER A/S | ||
Vandkvalitetsinstituttet | ||
IRD Fuel Cells A/S | ||
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) | ||
Thomas Koch Energi A/S | ||
COWI A/S |
Kontakt
Kraftværksvej 53
DK-7000 Fredericia, Denmark
Sørensen, Merete , 79233333, ep@elsamprojekt.dk
Øvr. Partnere: Krüger A/S; Vandkvalitetsinstituttet; IRD A/S; Aalborg Universitet. Laboratorie for Miljøteknik; Koch (Thomas) Energi A/S; COWI Rådgivende Ingeniører AS