Energieffektive 50+’ere

Når vi kigger på, om aldersgrupperne 50 – 59, 60 – 69 og 70 – 79 å historisk set har investeret i energibesparelser inden for de seneste 10 å, er alle aldersgrupper godt med. Det ser lidt anderledes ud, nå der spøges til deres fremtidsplaner om at foretage investeringer for at opnåenergibesparelser. Her ses en klar tendens til, at investeringslysten er faldende desto ædre boligejer er. At der historisk har væet en stor investeringslyst hos de 60 – 69 åige betyder altsåikke nøvendigvis, at det samme vil gæde for de boligejere, der i dag er i samme aldersgruppe. Åsagen til dette kan væe mange – herunder strukturelle forhold omkring boligernes vædi.

Den ædste del af mågruppen (70+) har allerede foretaget store investeringer i deres bolig, og er ikke lægere interesseret i at foretage store investeringer. Den klare tendens til, at investeringslysten falder i takt med, at boligejer bliver ædre, taler for, at det isæ er de 50 – 59 åige (og måke endda de 40 – 49 åige), som er mest interessante i forhold til investeringer i energibesparelser.

Herudover indikerer resultaterne, at de budskaber og virkemidler, der hidtil er anvendt til at adressere boligejer med vedrøende energibesparelser, bø ædres. Hvis vi øsker at påirke boligejer til et støre fokus påenergieffektivitet i deres renoveringer, skal vi have fat i dem nå, de stå med opgaven. Her er det de yngste i mågruppen, der udgø det støste potentiale. Analysen viser, at de 50 – 59-åige stadig har lyst til at investere et støre belø i boligen, medens viljen til at investere støre belø aftager desto ædre boligejer bliver. De 60 – 69 åige vil altsåfortsat gennemføe energibesparelser, men med mindre øonomiske investeringer. Den udløende faktor for de 50 – 59 åige er, at de alligevel skal foretage vedligehold eller ombygning. I den forbindelse modtager de inspiration og rågivning af deres hådvæker til at tage energibesparelser med i planlæningen. De har derfor ikke specifikt fokus påenergibesparelseselementet, og besparelsen sat i forhold til investeringen (tilbagebetalingstiden) har ingen betydning.

Med udgangspunkt i denne analyses resultater, mådet derfor konkluderes, at i mågruppen 50+, er det de yngste boligejere fra 50 – 59 å, der er mest interessante i forhold til energirenovering af bolig. De har ikke boet sålang tid i deres bolig (og har formentlig planer om at bo der i lang tid fremadrettet), og de tjener stadig penge.

Analysen indikerer, at de har fokus påindeklima og energibesparelser, og at den konkrete anledning til, at de energirenoverer er, at huset alligevel skal vedligeholdes eller bygges om i støre eller mindre grad. De har en lang tidshorisont til at fåudbytte af en støre energirenovering. En stor del (ca. 30%) af de 50 – 69-åige har investeret mere end 90.000 kr. indenfor de seneste 10 å, heraf har 20% investeret over 150.000 kr. Næten alle (82%) er godt tilfredse med den energirenovering, de har gennemføt, og vil gerne anbefale andre, at energirenovere. En tredjedel af boligejerne svarer, at de modtager rågivning af hådvækeren, og vil generelt ikke betale for nogen form for rågivning. Der er meget, der tyder på at boligejer er vant til at fårågivning af hådvækeren, nå hådvækeren alligevel er i huset.

De 70 – 79 åige (og ædre) har ogsåfrivædi i deres bolig, men vil ikke bruge den påenergirenovering. Der er generelt stor tilfredshed med boligens indeklima, men analysen viser også at boligejers viden om indholdet i begrebet indeklima er meget lille. Ogsåi denne aldersgruppe, svarer de, at de har lagt penge til side, der kan anvendes til energibesparelser. Det er dog ikke en relevant mågruppe at adressere vedrøende støre energirenoveringer, som det tidligere har væet tilfædet. Investeringslysten er ikke såstor i denne del af mågruppen. De har fokus påbesparelser påde løende omkostninger. Der er altsåtale om langt mindre investeringer end hos de lidt yngre. Den ædre gruppe vil typisk investere i nye belysningskilder, mere energieffektive produkter, nå der skal udskiftes. De vil tage imod gode rå om en mere energirigtig adfæd, der giver hurtige besparelser – uden store investeringer. De er gode til at aflæe deres el- og varmemåere, men har ikke den nøvendige viden om forbrugstal og udgifter til at kunne vurdere f.eks. en procentvis besparelse påvarmeforbruget.

Ud af samtlige respondenter svarer ca. 50%, at de fortsat vil investere op imod 50.000 kr. i boligen. Ved de allerede gennemføte energirenoveringer har der ikke væet fokus påtilbagebetalingstid. Op til 46% svarer, at  tilbagebetalingstiden ikke havde nogen betydning. Når vi – via spøgeskemaet – introducerer begrebet ”tilbagebetalingstid” for respondenten, svarer de, at den vil have betydning for deres fremtidige investeringer. De har frivædig i boligen, men vil ikke bruge den påenergirenovering. I stedet har de lagt penge til side, der kan bruges til formået. Generelt er der et meget lille kendskab til muligheden for at sæge sine kWh-besparelser til et netselskab.

Kendskabsgraden falder med alderen. Hvor det er 66% af de 50 – 59-åige, der ikke kender ordningen, er det 74% af de 70-79-åige, der ikke kender den. Dette er et tankevækende – og et bekymrende – høt tal, da hådvækere og andre rågivere har pligt til at oplyse boligejeren om mulighed for at sæge deres energibesparelser til et netselskab.

Analysen indikerer, at det isæ er boligejere i 50 – 59 ås alderen (og formentlig ogsåyngre mågrupper end undersøelsen dæker, da de 50 – 59), man skal have fat i, hvis der skal foretages energirenoveringer og / eller, hvis vi vil have energieffektivitet ind som en naturlig indsats i forbindelse med de støre renoveringer af boligen. Boligejere i 50 – 59 ås alderen svarer i analysen, at de har gennemføt støre energirenovering af deres bolig indenfor de seneste 10 å. Da disse ikke var en del af mågruppen for forprojektet, er denne aldersgruppe ikke næmere undersøt for holdninger, vilje og viden til gennemføelse af energibesparelser.

En anden vigtig konklusion af projektets resultater er, at boligejere generelt ikke har nogen viden om deres energiforbrug, hvor stort det er – og hvor meget de betaler for det. 45 – 50% (fordelt påel, vand og varme) mener, at deres forbrug ligger på”middel” i forhold til andre boligejeres forbrug. Cirka 30 % mener, at de ligger under middel. Analysen af resultaterne fra de 44 energigennemgange krydset med de samme boligejeres besvarelser i spøgeskemaet, viser en stor procentvis forskel imellem det, boligejer mener at vide, og det, energirågiveren kan konstatere som fakta ved energigennemgangen. Resultaterne viser, at det er vanskeligt for boligejer at finde ud af deres energiregninger, og de kan ikke skelne begreber som kWh, m3 og ”ledningsafgift” fra hinanden. De har derfor ingen konkret fornemmelse af, hvad en energienhed koster, og har dermed ikke nogen idéom, hvad der kan spares. Samtidig viser kvalitetstjekket af spøgeskemabesvarelserne, at ca. halvdelen af boligejerne ikke har overblik over, hvilke energibesparelsesaktiviteter, der kan gennemføes i deres bolig.

En vigtig konklusion er endvidere, at ca. 70% af alle boligejere gerne vil have besøg af en uvildig energirågiver til at foretage en energigennemgang af deres bolig, mens kun et forsvindende lille antal boligejere er interesseret i at betale for denne ydelse.

Ud fra projektets resultater, må vi konkludere, at vi ikke ved, hvor meget boligejer reelt reagerer påde signaler, der gives fra offentligheden omkring energibesparelser. Resultaterne tyder på at langt hovedparten af de boligejere, der energirenoverer, kun gør det, fordi de alligevel skal i gang med et støre eller mindre vedligehold af boligen. Udsagn som: ”der kan spares op til 10% af varmeregningen” vil ikke sige boligejer noget, nå de ikke kender deres reelle forbrug. Da mange har en forestilling om, at deres forbrug ligger på”middel” eller ”under middel”, mener de ikke, at der er ”noget at komme efter”, og de interesserer sig derfor ikke for de mange opfordringer, der gives – ikke fø, de alligevel skal ædre noget ved boligen.

Ved de 44 energigennemgange, der er gennemføt i projektet, er boligejer blevet spurgt om, hvilke energibesparelsesaktiviteter, de umiddelbart er villige til at gennemføe. Ud fra dette kan vi se et samlet realiserbart energibesparelsespotentiale påi alt 183.153 kWh varme (gennemsnitligt 4.163 kWh varmebesparelse pr. bolig) og 10.685 kWh el (gennemsnitligt ca. 243 kWh elbesparelser pr. bolig). Den samlede investering for varmebesparelser ligger påca. 786.000 Kr. (eller gennemsnitligt 17.870 kr.), påelbesparelser ligger investeringen påca. 32.600 Kr. (gennemsnitligt 740 kr. pr bolig). Det, boligejer er umiddelbart villig til at investere i, ligger en del under det energibesparelsespotentiale, der reelt er i boligerne. Samtidig ligger investeringens størelse under det, boligejer (i spøgeskemaet) har angivet at de fortsat er villige til at investere i boligen. Boligejer er ikke umiddelbart interesseret i at investere mange penge for at opnåbesparelser påenergiregningen. Nå de investerer støre belø, gø de det fordi, der alligevel skal gennemføes mere eller mindre omfattende vedligehold i boligen – eller for at opnåen mere attraktiv bolig med bedre komfort m.v.