Energiefterspørgsel samt forsyningsalternativer på lang sigt

Hertil er opstillet et forbrugsscenarie for midten af det 21. århundrede, som inkluderer øget global velstand, befolkningstilvækst, ny teknolig og den antagelse at effektiviteten i energiomdannelser kan tages som svarende til den bedste teknologi som er i brug i dag. Målt i slutenergi efter tab hos slutbrugeren er det samlede energiforbrug i år 2050 ca, fem gange større end det tilsvarende i 1990. Imidlertid er energileverancerne til slutbrugeren stort set uændret, hvilket skyldes effektivitetsforbedringerne. Beregningerne er fortaget på arealbasis, dvs. som energiforbrug pr. kvadratkilometer landareal, og præsenters i et geografisk informationssystem (GIS). F.eks. er opvarmnings og afkølingsbehovet opgjort efter detaljerede temperaturdata pr. arealenhed. Derefter er fire energiforsynings-scenarier gennemregnet: 1. Et scenario hvor der benyttes fossile brændsler, men uden CO2 emissioner, enten fordi der er produceret brint eller ved at røggasser er renset for CO2. Deponering af CO2 antages væsenligst at ske på havbunden. 2. Et scenario med kernekraft men uden risiko for store ulykker eller mulighed for militær udnyttelse af reaktionsprodukter. 3-4: To vedvarende energi-scenarier, hvor det ene kun tillader decentral anvendelse (solceller integreret i bygninger, vindmøller ved landbrugsejendomme, kun affald for landbrug), mens det andet tillader sol- og vindfarme samt energiafgrøder. Den arealbaserede analyse fører til angivelse af den nødvendige handel med energi, pga. tidslig og sted-variation i forsyning og forbrug, igen angivet pr. arealenhed