Energiproduktion fra forurenet biobrændsel

Den primære producent af forurenet affaldstræ er bygge- og anlægsbranchen, hvor hovedkilderne vil være trykimprægneret konstruktionstræ og ledningsmaster. Resultatet af resourceundersøgelsen viste, at ressourcerne af imprægneret træ vurderes forskelligt i forskellige opgørelser. Til illustration er de forventede mængder sammenlignet for 2010. Miljøstyrelsens forventninger til affaldsmængden af forurenet træ går mod, at der vil være op mod 100.000 tons/år til rådighed, en undersøgelse af Teknologisk Institut og dk-TEKNIK vurderer mængden til 70.000 tons/år, mens en mere konservativ skønnet mængde fra beregninger i dette projekt vurderer, at der måske kun er 40.000 tons til rådighed i 2010. Til gengæld forventes mængderne at svinge betragteligt, afhængigt af aktiviteten i byggebranchen, bestemt af samfundets konjunkturer. Med det forbedrede statistiske materiale, som vil komme i løbet af nogle år, bliver det muligt at tilrette forudsætningerne for prognoseberegningerne og dermed også muligheden for at vurdere de fremtidige mængder affaldstræ. Mængden af forurenet træ vurderes til at være tilstrækkelig til at udgøre en attraktiv energiressource. Forbrænding af imprægneret træ blev med affaldsbekendtgørelsen nr. 698 af 27. juni 2000 forbudt med virkning fra den 15. juli 2000. Det ptimære krav til den nye teknologi vil derfor være, at tungmetallerne kan håndteres, således at det er muligt at opkoncentrere dem for senere udvindelse og genanvedelse. Yderligere skal emissionskravene, der gælder for affaldsforbrændingsanlæg, opfyldes, for uanset hvilken teknologi, der anvendes til termisk udnyttelse, vil anlæggets blive karakteriseret som et affaldsforbrændingsanlæg. I projektet peges på forgasning som den mest lovende teknologi til termisk omsætning af affaldstræet. Ved forgasning vil en større del af tungmetallerne bindes i slaggen - sammenlignet med traditionel forbrænding. Afhængig af forgassertypen vil det i større grad være muligt at få tungmetallerne separeret i fraktioner i asken, hvilket forventes at muliggøre en genindvinding af tungmetallerne. En forgasser koblet på et kraftværk for anvendelse af produktgassen har den fordel, at kapitalomkostningerne er reduceret væsentligt i frohold til et stand-alone-anlæg. Dette gør investeringen mindre følsom over for en varierende mængde af affaldstræ. Da kraftværkerne allerede er udstyret med miljøanlæg, vil behovet for forrensning af produktgassen være mindre, end hvis produktgassen skulle anvendes i eksempelvis en gasmotor ellr gastrubine. Er forgasseren koblet til et eksisterende kraftværk vil det desuden give mulighed for fortrængning af fossile brændsler med deraf følgende CO_2-gevinst. Af de store forgasningsteknologier er fluid-bed-forgasning p.t. den eneste procesteknologi, som har referenceanlæg større end 20 MW. Mulighederne for at udnytte den energimængde, som ligger i forurenet træ, afhænger af, om det bliver muligt at håndtere tungmetallerne i restprodukterne på en måde, således de ikke udgør nogen risici. fra Miljøstyrelsens side lægges der stor vægt på en genindvinding af tungmetallerne mere end den, hvorledes den termiske udnyttelse af affladstræet foregår. Der findes i dag metoder, som gør det muligt at genindvinde metallerne enten fra træet umiddelbart efter flisningen eller fra restprodukterne efter termisk udnyttelse. Kendetegnet for metoderne er, at de alle foregår på laboratorieplan, og at der fortsat udestår en del udviklingsarbejde, før metoderne er klar til kommerciel anvendelse, og en genanvendelse af metallerne bliver rentabel. Uanset hvordan det kan lykkes at håndtere kobber og krom, vil man altid ende med et restprodukt, der indeholder arsen, som må forventes fortsat at skulle deponeres. Siden godkendelsen af dette projekt er der kommet en ny affaldsbekendtgørelse (nr. 619 af 27. juni 2000), hvor bl.a. imprægneret affaldstræ skal udsorteres som ikke forbrændingsegnet affald og derfor deponeres. Dette er i fuld overensstemmelse med Miljøstyrelsens mål i affaldsplanen 'Affald 21', hvor kravet er, at imprægneret træ skal deponeres, indtil der er fundet egnede behandlingsmetoder for termisk udnyttelse samt genindvinding og genanvendelse af tungmetallerne i det trykimprægnerede træ. Argumenterne for Miljøstyrelsens målsætninger er begrundet i beregninger af de forventede affaldsmængder af imprægneret træ. Med den stigning, som forventes, vil tungmetalbelastningen i restprodukterne fra forbrændingen blive uacceptabel høj. Samtidig vil man, hvis den håndtering, som p.t. er gældende, fortsætter, risikere, at den diffuse spredning af tungmetallerne også vil stige. Det er dog vigtigt at sikre sig, at den teknologi, som anvendes for at udnytte energipotentialet, skal muliggøre denne udvinding og genanvendelse af tungmetallerne. Målet med dette projekt har være: 1. at undersøge om ressourcerne af imprægneret træ er tilstrækkeligt store til at søge at finde en anvendelse til energirmål, samt 2. at pege på en teknologi, der vil være velegnet til den termiske udnyttelse