ENSYMORA - Energisystemmodellering, udvikling og analyser

Et fremtidigt energisystem baseret på vedvarende energi kræver fleksibilitet ift. elproduktion, -forbrug og transmissionskapacitet. Vi står foran store investeringer i infrastrukturen. ENSYMORA vil videreudvikle statistiske og økonomiske modeller til design af energisystemer, så de kan tilpasses fremtidens krav.
Projektbeskrivelse
Den danske regering har sat et mål om udfasning af fossile brændsler på langt sigt. Dette betyder, at fremtidens energiforbrug og -forsyning vil komme til at se meget anderledes ud end i dag. I de kommende år skal der investeres mange milliarder kroner i nye teknologier og systemer, og fejlinvesteringer kan være fatale for virksomheder og samfundet. Ses på el-systemet, vil produktionen i stigende grad være baseret på vedvarende energi, f.eks. fra vindmøller. Dette kræver øget fleksibilitet i resten af el-systemet og samtidig vil mængden af og prisen på produktion af el variere med vinden. Fleksibilitet i el-systemet kan opnås på mange måder; flere fleksible produktionsenheder i systemet, fleksibilitet i forbruget, men også øget transmissionskapacitet til vores nabolande. For at analysere mulighederne og afveje alternativer kræves, at eksisterende analysemodeller udvikles, så de bedre afspejler udfordringerne i det fremtidige system. Forbrug og produktion skal beskrives på time-niveau og usikkerheder skal indarbejdes i de metoder, der anvendes til planlægning og vurdering af alternativer. Projektet vil videreudvikle de modeller, der anvendes i dag, så de bedre afspejler fremtidens udfordringer. Desuden vil projektet søge at vurdere, hvordan et fremtidigt energisystem uden fossile brændsler skal sammensættes, og hvad der skal til for at et sådant system kan fungere optimalt. (ENMI web 21.12.2010)

Key figures

Periode:
2011 - 2015
Bevillingsår:
2010
Egen finansiering:
3,08 mio.
Støttebeløb:
18,85 mio.
Støtteprocent:
86 %
Projektbudget:
21,93 mio.

Kategori

Fælles overordnet teknologiområde
Smart Grid og systemer
Projekttype
Forskning
Journalnummer
ENMI 10-093904

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 13.26 mio. 1.42 mio.
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) 2.69 mio. 0.27 mio.
Ramløse- EDB 1.19 mio. 0.79 mio.
EA ENERGIANALYSE A/S 0.36 mio. 0.24 mio.
Energinet 0.17 mio. 0.17 mio.
Dansk Energi 0.19 mio. 0.19 mio.
Norwegian University of Science 0.35 mio.
University of Exeter 0.36 mio.
University of Duisburg-Essen 0.30 mio.

Kontakt

Kontakperson
Møller Andersen, Frits
Adresse

Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Systemer, Produktion og Ledelse (DTU Management Engineering)
Risø Campus, Frederiksborgvej 399, Postboks 49
DK-4000 Roskilde
www.man.dtu.dk
Møller Andersen, Frits , 46775103, fman@dtu.dk
Øvr. Partnere: Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Informatik og Matematisk Modellering (DTU Informatik); Aalborg Universitet (AAU); RAM-løse edb; EA-Energianalyse; Energinet.dk; Dansk Energi; Norwegian University of Technology and Science; University of Exeter; University of Duisburg-Essen

Email
fman@dtu.dk

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk