Estimering af miljømæssige og sundhedsmæssige effekter af scenarier for øget brug af brint i energisektoren

Selv om et energisystem med brint som et væsentligt element vil have mange miljømæssige fordele, betyder brint, der lækker til atmosfæren, en øget risiko for nedbrydning af ozonlaget. For at øge forståelsen for de miljø- og sundhedsmæssige effekter heraf gennemregnes en række scenarier for et brintbaseret energisystem.
Resultater

Beskrivelse af projektet

Visionen om et vedvarende energisystem, hvor brint er en vigtig energibærer, vil kræve en teknologisk forandring af vores nuværende energisystem, som primært er baseret på fossile energikilder. Forbrændingen af brint i fx en brændselscelle, som producerer strøm til en bil, vil kun udsende vanddamp og ikke CO2 og andre skadelige stoffer, som det kendes i dag fra forbrænding af benzin og diesel i en forbrændingsmotor. Brint har mange miljøfordele, idet en reduktion af CO2 vil mindske drivhuseffekten og klimaforandringer. Luftkvaliteten vil blive forbedret i vores byer, hvor reduceret partikelforurening vil føre til færre sundhedseffekter. En reduktion af de udslip, som fører til dannelse af ozon i luften ved jordoverfladen, vil også betyde lavere koncentration af ozon, hvilket vil reducere sundhedseffekter samt afgrødetab i landbruget. Reducerede udslip vil forbedre betingelserne for dyr og planter, da mindre deposition af skadelige stoffer i miljøet vil reducere forsuring og overgødskning. Et energisystem, hvor brint indgår som et væsentligt element, vil dog lække brint til atmosfæren, som kan trække i den modsatte retning og bidrage til øget nedbrydning af ozonlaget i den øvre del af atmosfæren og til øget drivhuseffekt.På denne baggrund er det vigtigt at foretage en vidensbaseret forvurdering af de miljømæssige effekter for at styrke grundlaget for politiske beslutninger om udvikling af et brintbaseret energisystem. Projektets formål er at forbedre vores forståelse af de miljø- og sundhedsmæssige effekter af et fremtidigt vedvarende energisystem, hvor brint indgår som et væsentligt element. Projektet berører også samfundsmæssige og samfundsøkonomiske aspekter heraf. I projektet gennemregnes en række scenarier for et fremtidigt brintbaseret energisystem for at vurdere de miljø- og sundhedsmæssige effekter.

 
Projektet har øget vores forståelse for de miljø- og sundhedsmæssige gevinster og belastninger ved at vedvarende energisystem, hvor brint udgør et væsentligt element i transportsektoren inden for en tidshorisont frem til 2050. I atmosfæren kan øget brintudslip bidrage til forværrelse af drivhuseffekten, mens begrænsning af transportsektorens luftforurening giver miljø- og sundhedsmæssige gevinster. Udbygning af biomasse i et vedvarende fremtidigt energisystem bidrager negativt til sundhedsbelastningen med den nuværende teknologi. Endvidere har projektet belyst værdisætning af ændringer i dødsrisikoen, samt sociologiske aspekter ved introduktion af brint.
 
 

Key figures

Periode:
2006 - 2008
Bevillingsår:
2005
Egen finansiering:
1,53 mio.
Støttebeløb:
2,00 mio.
Støtteprocent:
57 %
Projektbudget:
3,53 mio.

Kategori

Oprindelig title
Estimering af miljømæssige og sundhedsmæssige effekter af scenarier for øget brug af brint i energisektoren
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Journalnummer
ENMI 2104-05-0081

Deltagere

Aarhus Universitet (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Kontakt

Kontakperson
Solvang Jensen, Steen (seniorforsker)
Adresse

Århus Universitet. Danmarks Miljøundersøgelser. Afd. for Atmosfærisk Miljø
Postboks 358
DK-4000 Roskilde, Denmark
www.dmu.dk
Solvang Jensen, Steen (seniorforsker), 46301281, ssj@dmu.dk
Øvr. Partnere: Danmarks Tekniske Universitet. Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi (Risø DTU). Afdelingen for Systemanalyse

Email
ssj@dmu.dk

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk