Fangst og mineralisering af CO2 ved hjælp af saltlage

ECA Engineering vil bidrage med et pilotanlæg til afsaltningsdelen men også med proces-simuleringen for hele værdikæden med henblik på at kvantificere de miljømæssige gevinster der kan opnås ved at kombinere processerne i forhold til at køre dem hver for sig.

Projektbeskrivelse

To af verdens helt store udfordringer er at reducere indholdet af CO2 i atmosfæren og at skaffe rent drikkkevand til husholdninger, landbrug, vegetation og også til fremstilling af grøn brint. Mange steder i verden laves drikkevand ved afsaltning af havvand, hvorved der genereres en koncentreret saltlage som biprodukt. Forskning har vist, at CO2 kan reagere med denne saltlage under dannelse af mineraler som kan lagres eller indgå i cement eller andre byggematerialer.

Målet med dette projekt er forstå og demonstrere mineraliseringsprocesserne med henblik på at optimere og demonstrere denne CCU-teknologi. En udfordring er at producere en tilstrækkelig koncentreret brine for effektiv og hurtig reaktion med CO2 under dannelse af magnesit som mineral (faststof). Optimering af energiforbruget under hensyntagen til alle processerne er afgørende for at bringe teknologien til udnyttelse og dette er ikke en triviel opgave. F.eks. vil størrelsen af mineraliseringsreaktoren mindskes, hvis der leveres en mere koncentreret brine og renere CO2 gas, men dette vil kræve mere energi i afsaltnings- og CO2 fangstanlæggene.

Projektet er et CETP-partnerskab mellem 11 universiteter og virksomheder. Produktion af både ferskvand og cement er udbredt på verdensplan og forbundet med meget store energiforbrug og emissioner, så der er umiddelbart store perspektiver i at kombinere processerne.

 Fangst og mineralisering af CO2 ved hjælp af saltlage

Key figures

Periode:
2023 - 2026
Bevillingsår:
2023
Egen finansiering:
2,24 mio.
Støttebeløb:
3,36 mio.
Støtteprocent:
60 %
Projektbudget:
5,60 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Keywords
CCUS Energieffektivisering Softwareløsninger
Projekttype
IEA Udvikling Demonstration
Journalnummer
640235-510599

Deltagere

ECA engineering Aps (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Jens Peter Hansen
Adresse

Adresse: Kong Eriks Vej 5                                                                                                     
Tlf.:    +45 24597150
                                                                 

Hjemmeside: www.ecaengineering.dk

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk