Fase 2: Miniatureføler til modstandsfri lufthastighedsmåling i ventilationskanaler

Institut for Byggeri, By og Miljø

Målekomponenter, som anbringes i ventilationskanaler i et ventilationssystem, øger systemets tryktab og dermed energibehovet til lufttransport. Dette projekt introducerer en nyudviklet følertype til måling af luftstrømme, som i forhold til traditionelle følere reducerer systemets tryktab med 10-30 Pa pr. føler. Følertypen har derudover andre fordele i forhold til traditionelle følere.

Projektbeskrivelse

Dette projekt er en videreføring af forprojektet 351-020. Projekterne drejer sig om en ny følertype til måling af luftstrømme. Føleren er baseret på Micro Electro-Mechanical System, MEMS, og føleren betegnes EFV, Elastic Filament Velocimetry.

Erstatning af eksisterende målekors i et ventilationssystem med den nye følertype, kan føre til en reduktion af energibehovet til ventilation på mindst 20 % afhængig af antallet af målekors i systemet. Derudover kan der opnås forbedret indeklima, idet EFV-følerne gør det muligt at kontrollere luftmængderne mere nøjagtigt.

EFV-føleren er udviklet ved Princeton University, New Jersey, USA. Føleren er udviklet til måling af væskestrømme i medicinsk teknik. I forprojektet er EFV-føleren modificeret til måling af luftstrømme i ventilationskanaler.

Gennem simuleringer og afprøvninger under laboratorieforhold er EFV-følernes grundlæggende karakteristik bestemt. I dette projekt fastlægges korrektionsfaktorer, så det er muligt, i modsætning til traditionelle følere, at placere følerne i kanalsystemet uafhængig af kanalbøjninger og kanaldimensionsændringer.

Baseret på resultaterne fra forprojektet vil formålet med dette projekt være at undersøge EFV-føleres funktion i praksis i en undervisningsbygning, som vælges i samråd med Bygningsstyrelsen, og at demonstrere den forventede energibesparelse.

Afrapportering vil ske gennem videnskabelige artikler, en phd-afhandling, en funktionsbeskrivelse og installationsvejledning, en artikel i HVAC-magasinet og en præsentation på Danvak-dagen.

Projektet gennemføres i form af et 3-årigt phd-projekt.

Key figures

Periode:
2020 - 2024
Bevillingsår:
2020
Egen finansiering:
0,65 mio.
Støttebeløb:
1,70 mio.
Støtteprocent:
72 %
Projektbudget:
2,35 mio.

Kategori

Oprindelig title
Fase 2: Miniatureføler til modstandsfri lufthastighedsmåling i ventilationskanaler
Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Demonstration
Journalnummer
ELFORSK 352-008

Deltagere

Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Bygningsstyrelsen
Princeton University

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk