Forbedring af beskrivelsen af energianvendelsen i ADAM/EMMA

Hovedformålet med projektet har været at give mulighed for at belyse samspillet mellem økonomi, energi og miljø for hele Danmark, på et væsentligt mere detaljeret niveau end det har været gjort tidligere.
Projektbeskrivelse
Projektet sigter mod en ny version af ADAM-EMMA-modelsystemet, hvor beskrivelsen af energianvendelsen på en række områder er økonomisk teoretisk og empirisk mere tilfredsstillende end den nuværende model. Projektet kan opdeles i følgende delvist uafhængige delprojekter. 1) Husholdninger. Transportenergi: Valget mellem privat og kollektiv transport beskrives i en samlet model således, at prisen på den ene transportform påvirker mængden af den anden form på en økonomisk teoretisk konsistent måde. El- og opvarmning: Husholdningernes efterspørgsel efter energi beskrives i sammenhæng med valget af energiforbrugende apparater. Det betyder, at køb af apparater får konsekvens for energianvendelsen i mange perioder. Energipriser får effekter dels gennem forbrugernes anvendelse af en given bestand af apparater, og dels fordi bestanden af apparater påvirkes. 2) Erhvervene. Transport: Erhvervenes valg af hvordan deres varer skal transporteres endogeniseres. Erfaringerne fra et igangværende, delvist EFP-finansieret projekt på DMU om disse emner udnyttes. El og øvrig ikke-transportenergi: Energiefterspørgslen analyseres med udgangspunkt i en mere generel produktionsstruktur end hidtil anvendt. Specielt vil - som for husholdninger - energianvendelsen og valget af energiforbrugende maskiner blive set i en dynamisk sammenhæng. Paneldataestimater: Det undersøges, hvordan estimater baseret på energitællingernes paneldata kan bruges i EMMA. Arbejdet tilrettelægges, så erfaringerne og estimationer fra et igangværende EFP-projekt på AKF om tilsvarende emner kan udnyttes. 3) Ny bruger-modelversion af ADAM-EMMA. Nye typer af emissioner indbygges i modellen. Projektet afsluttes med en ny version af ADAM-EMMA-modellen, som udsendes til ADAMs brugere
Resultater

Dette er forsøgt opnået gennem en videreudvikling af energi- og emissionsmodellen til ADAM - kaldet EMMA. EMMA kan anvendes som separat model og den kan køres iterativt med ADAM. Projektindholdet er blevet revurderet undervejs i samråd med EFP og en følgegruppe. I forhold til den oprindelige ansøgningstekst er transportområdet, forsyningsområdet og panelestimater på erhvervene nedprioriteret. Som resultat af projektet foreligger en ny version af EMMA-modellen inkl. databank og fremskrivning, som først og fremmest indeholder en forbedret modellering af erhvervenes og husholdningernes efterspørgsel efter energi. De nye ligninger for erhvervenes efterspørgsel efter el og øvrig energi er opstillet som en log-lineær approksimation til et nestet CES-system hvor el og øvrig energi kan optræde som substitutter. Der er udviklet en hel ny model for husholdningernes efterspørgsel efter el og øvrig energi. Specielt for efterspørgslen efter el adskiller den sig væsentligt fra andre modeller på området ved at fokusere på efterspørgsel efter elydelser og ikke blot det målte elforbrug. Elydelser indgår i modellen som en kombination af investering i elapparater og selve brugen af apparaterne, der giver anledning til elforbruget. Desuden er modellen udvidet til at håndtere 8 emissionstyper (CO_2, NO_X, SO_2, CO, MH_4, N_2O, NH_3, NMVOC). Det er gennem projektet arbejdet med en bedre integration af ADAM og EMMA. Der er bl.a. udviklet en række hjælpeprogrammer til at styre iterationer mellem de to modeller

Key figures

Periode:
2001 - 2002
Bevillingsår:
2000
Egen finansiering:
1,68 mio.
Støttebeløb:
1,68 mio.
Støtteprocent:
50 %
Projektbudget:
3,36 mio.

Kategori

Oprindelig title
Forbedring af beskrivelsen af energianvendelsen i ADAM/EMMA
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Analyse
Journalnummer
1753/00-0030

Deltagere

Danmarks Statistik. (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Grinderslev, Dorte
Adresse
Danmarks Statistik. Økonomiske Modeller
Sejrøgade 11
DK-2100 København Ø, Denmark
Grinderslev, Dorte (fuldmægtig), 39173917, jao@dst.dk
Øvr. Partnere:

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk