Forbedring af havmøllers pålidelighed ved hjælp af lastmålinger

I det tilspidsede internationale marked for store offshore vindmøller er den danske industri i stadig øget konkurrence om at kunne dokumentere lastberegninger vha. fuldskalamålinger. Projektets hensigt er, at forbedre datadesigngrundlaget gennem et ambitiøst måleprojekt på Siemens/DONG Energy mølleparken Walney ud for den britiske østkyst.
Projektbeskrivelse
Projektet er rettet mod at tilvejebringe et stærkt forbedret datagrundlag for de strukturelle belastninger af offshore vindmøller. I det tilspidsede internationale marked for store offshore vindmøller er den danske industri i stadig øget konkurrence om at kunne dokumentere lastberegninger vha. fuldskalamålinger. Og det er hensigten med dette projekt at forbedre dokumentationen gennem et ambitiøst måleprojekt på Siemens/DONG Energy mølleparken Walney ud for den britiske østkyst. Således er det vigtigste element i projektet en komplet instrumentering af en 3.6 MW Siemens mølle i Walney mølleparken. Instrumenteringen muliggør måling af ''real time'' belastninger på alle vigtige møllekomponenter samt belastninger fra vind og bølger og evt. andre eksterne belastninger. Vinden vil blive målt med nacelle monterede laser anemometre (LIDARs). Desuden vil mindst 6 omkringstående møller blive instrumenteret med henblik på at uddrage vind- og effektinformation. Alle disse målinger vil give det realistiske billede af strukturrespons og vind- og bølgelaster på den nyeste og mest avancerede offshore vindmølle. Arbejdets 2 hovedkomponenter er følgende: 1) Installation og drift og vedligehold af instrumentering af en Siemens (SWT) 3.6 MW maskine, opsamling af data og vedligehold af database. Med assistance fra Siemens og DONG Energy er Risø DTU ansvarlig for implementering af denne projektkomponent. 2) Gennemførelse af teknisk/videnskabelig dataanalyse af målinger samt modellering af mølle og fundamentsstruktur. Denne projektkomponent udføres af de 3 partnere i fællesskab. Med fokus på strukturel design/dimensionering er det projektets overordnede mål at optimere designet af fremtidens 10+MW offshore vindmølle, en mølle der blandt andet tillader hurtig og total effektbegrænsning uanset vindhastigheden. Med forbedret mølle modellering og bedre verifikationsgrundlag gennem målingerne vil usikkerheden i designet reduceres og konstruktions pris og/eller sikkerhed vil forbedres

Key figures

Periode:
2011 - 2015
Bevillingsår:
2010
Egen finansiering:
9,51 mio.
Støttebeløb:
7,37 mio.
Støtteprocent:
44 %
Projektbudget:
16,88 mio.

Kategori

Oprindelig title
forbedring af havmøllers pålideligehd ved hjælp af lastmålinger
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Vind
Projekttype
Forskning
Journalnummer
64010-0123

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Ørsted A/S 7.37 mio. 5.45 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.30 mio.
Siemens A/S 2.76 mio.

Kontakt

Kontakperson
Buhl, Thomas
Adresse

Danmarks Tekniske Universitet. Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi (Risø DTU). Afdelingen for Vindenergi
Frederiksborgvej 399, Bygn. 118
DK-4000 Roskilde
www.risoe.dtu.dk
Buhl, Thomas , 46775467, thbu@risoe.dtu.dk
Øvr. Partnere: Siemens Wind Power A/S; DONG Energy A/S

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk